VB-stopper glæder sig til duellerne

Rasmus Laursen (til højre) forventer en hård fight, når det fredag gælder opgøret mod AC Horsens. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

VB-stopper glæder sig til duellerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rasmus Lauritsen er utilfreds med indsatsen i de seneste par kampe. - Vi skal tilbage til det, som vi er gode til, siger forsvarsspilleren hos Vejle Boldklub.

Vejle: Vejle Boldklub spiller fredag en kamp, som Rasmus Lauritsen kalder en af dem, han godt kan ekstra godt lide.

- Det ligner en fed fight med mange dueller, og det er den slags kampe, de fleste forsvarsspillere gælder sig til, siger Rasmus Lauritsen.

Kampen, Rasmus Lauritsen glæder sig til, er VB's lokalopgør mod AC Horsens fredag aften på Casa Arena.

Ud over en fed fight er det også en kamp, hvor VB skal forsøge at komme på sporet igen efter en sløj periode. Et point i de seneste fire kampe lyder det, og det er ikke kun den tamme pointhøst, som generer Rasmus Lauritsen. Spillet hænger heller ikke sammen for vejlenserne, som tager til Horsens efter to nederlag i træk mod henholdsvis FC Nordsjælland og OB.

- Vi begyndte sæsonen godt, og i forhold til spillet fortjente vi vel en sejr mere end den, vi fik, mener Rasmus Lauritsen.

Kan ikke være tilfreds

Siden VB med 10 minutter igen mod FC Midtjylland førte 1-0, er det gået den forkerte vej. Midtjyderne scorede tre gange, og siden fulgte en uafgjort i Hjørring mod Vendsyssel og så de to nederlag.

- Vi skal tilbage til det, som i begyndelsen fungerede. I de første kampe var vi godt organiserede og spillede som et hold. Det var de ting, vi var rigtig gode til, siger Rasmus Lauritsen og fortsætter:

- Det virker som om, at vi tabte lidt momentum.

Rasmus Lauritsen håber, at de seneste par kampe virker som et wakeup-call for spillerne.

- Vi kan ikke være tilfredse med hverken resultaterne eller spillet, men samtidig skal man ikke allerede nu begynde at evaluere alt for hårdt.

- Stod vi på nuværende tidspunkt med syv sejre, var vi ikke garanteret noget som helst. Det er en lang sæson, og der er stadig masser af kampe endnu, siger han.

Kan matche Horsens i luften

Den nærmest forestående er den i Horsens, og der kommer VB op mod et hold med spidskompetencer i dødboldene, og netop dødboldene har VB-truppen de seneste dage givet lidt ekstra opmærksomhed på træningsbanen.

- Vi er gode nok til at matche dem i hovedspillet, og så har jeg det desuden sådan, at vi først og fremmest skal holde fokus på os selv og på det, vi er gode til, siger Rasmus Lauritsen.

AC Horsens' kampe er ofte urytmiske, da der ofte går halve eller hele minutter, når horsensianerne flytter rundt på folkene i forbindelse med indkast og hjørnespark.

- Det er selvfølgelig irriterende, hvis vi kommer bagud, men det er en del af spillet, og det er ikke noget, vi skal stå og tude over, siger Rasmus Lauritsen og fortsætter:

- Kommer vi foran, bliver det jo Horsens, som kommer til at lade sig irritere af det.

VB-stopper glæder sig til duellerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce