Socialbedrageri for godt 6,2 millioner kroner

Computere er et effektivt redskab i kampen mod socialt snyd. Den Fælles Dataenhed er således begyndt at give resultater. Ved at sammenkøre forskellige registre kan kommunerne afsløre mange tilfælde af socialbedrageri. Arkivfoto

Socialbedrageri for godt 6,2 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kontrolgruppe i Ikast-Brande Kommune fandt mange eksempler på snyd med sociale ydelser.

Ikast/Brande: I 2017 behandlede Ikast-Brande Kommunes kontrolgruppe 211 sager om socialt snyd, som samlet set har givet kommunen og staten en besparelse på forskellige sociale ydelser på godt 6,2 millioner kroner.

En fjerdedel af sagerne stammer fra registersamkøring. En anden fjerdedel af sagerne stammer fra anmeldelser fra kommunens borgere. Resten af sagerne er fundet ved udveksling af oplysninger til kontrolgruppen fra andre afdelinger i kommunen og fra andre myndigheder som for eksempel andre kommuner, Skat, Udbetaling Danmark og politiet, samt sager som kontrolgruppen har iværksat på eget initiativ.

Politiker: Ikke acceptabelt

- Det er ikke acceptabelt at snyde sig til sociale ydelser, som man ikke har ret til. Alle skal selvfølgelig have de ydelser, de har krav på, men heller ikke mere. Hver gang nogen snyder, forsvinder der penge fra vores fælleskasse, som vi ikke kan bruge på andre velfærdsydelser. Afsløring af socialt snyd er vigtigt for samfundsøkonomien, men det handler i høj grad også om borgernes retssikkerhed, så de borgere der spiller efter reglerne har en garanti for, at der bliver gjort en indsats for at dæmme op for de borgere, som ikke gør. Så det er bestemt et område, vi har blikket rettet mod, fortæller formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Ikast-Brande Kommune, Birthe Sørensen (S).

Samkøring virker

Et af de nye initiativer i kontrolindsatsen er oprettelsen af Den Fælles Dataenhed i 2015 i et samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Enhedens opgave er blandt andet at sammenkøre registre for at finde sager, der skal kontrolleres.

- Vi har i en del år kontrolleret sager og arbejdet med socialt snyd, som for det meste har været baseret på anmeldelser, som kommunen modtager. Vi er rigtig glade for, at Den Fælles Dataenhed er blevet oprettet og nu er begyndt at give resultater. Ved at sammenkøre forskellige registre ringer alarmklokkerne jo, hvis en borger har opgivet forkerte oplysninger. Det gør det nemmere at finde de sager, vi skal have undersøgt, slutter Birthe Sørensen.

Socialbedrageri for godt 6,2 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce