Egtved byder ind til idræt i dagtimerne

Idræt i Dagtimerne er klar med en ny sæson i Egtved, der begynder 10. september. Arkivfoto

Egtved byder ind til idræt i dagtimerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Egtved: Mandag 10. september starter den nye sæson for Idræt i Dagtimerne i Egtved som foregår i Egtved Idræts- & XL Multicenter. Hver mandag startes med fælles opvarmning klokken 10, hvorefter man kan deltage i de forskellige aktiviteter. Idræt i Dagtimerne er for alle mellem 16 og 109 år.

Der er mange gode muligheder for at udøve forskellige former for idræt med spinning, badminton, bordtennis, volley, pilates og man kan gå i motionscentret, hvor der er masser af træningsmuligheder.

Idræt i dagtimerne Egtved er en del af Egtved IF der samarbejder med Idræt i dagtimerne Vejle.

Som en del af idrætstilbuddet i Egtved kan man også benytte Idræt i dagtimernes svømmetilbud om onsdagen klokken 12 til 13 i DGI-Husets svømmehal i Vejle.

Holdet af frivillige instruktører står klar til at byde alle velkomne til glad motion og hyggeligt samvær i dagtimerne. Deltagelse koster 200 kroner per halvår. Hver gang er der gratis kaffe og frugt. Nærmere info om tilmelding og pris kan findes på www.egtvedif.dk

Egtved byder ind til idræt i dagtimerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce