- Det har været ti år, der er værd at fejre

7. september fejrer 4Høje Anlægsservice, at virksomheden så dagens lys for 10 år siden. Indehaver og direktør, Lars Levorsen, glæder sig til at fejre denne dag med de ansatte, deres partnere og gode bekendtskaber. Foto: Christina Mosegaard

- Det har været ti år, der er værd at fejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I år er det 10 år siden 4Høje Anlægsservice så dagens lys i den grønne natur ved Randbøl. Disse 10 år har budt på lidt af det hele, og mest af det gode, og nu skal der fejres med manér.

Firehøje: Når vi kommer frem til fredag 7. september vil der sikkert være festligheder i luften i Firehøje-området. Denne dag vil virksomheden 4Høje Anlægsservice nemlig fejre, at det nu er 10 år siden, at virksomheden blev etableret. - Det vil være med et meget stort telt ude i haven hos os selv, og der kommer omkring 130 mennesker, lyder det fra Lars Levorsen, der er indehaver af 4Høje Anlægsservice.

Han og hans kone bor selv nabo til virksomheden, hvor de har en stor park-have, der i dagens anledning bliver pyntet op med kulørte lamper, så feststemningen virkelig kan mærkes. - Vi har bestilt to kokke fra Volkerts Fylke i Kolding til at komme og lave mad for os, hvilket de vil gøre over åben ild, og så bliver der da også gang i den med god musik, forklarer en forventningsfuld Lars Levorsen, der glæder sig til at kunne fejre denne milepæl i virksomhedens historie sammen med sine ansatte og deres partnere, familie, venner og samarbejdspartnere.

Jo, det går rigtigt god hos os. Vi har fået nogle gode faste kunder, som vi også får lov til at udføre nogle spændende opgaver for, og det er vi meget glade for.Lars Levorsen

Jeg tog en beslutning

- I 2008 tog jeg simpelthen en beslutning om, at jeg ville være selvstændig. Den virksomhed jeg var ansat hos var blevet for stor for mig, siger Lars Levorsen.

Han fortæller videre, at 4Høje Anlægsservice startede op i det små med to underentreprenører. Lige siden da, er det gået støt og roligt fremad, lige med undtagelse af to træge år fra 2013, hvor Lars Levorsens helbred et par gangen spillede ham et puds, og det hele måtte stå en smule på stand by. - Som anlægsgartner skal man huske at passe godt på sig selv, ellers bliver man alt for hurtigt slidt op, forklarer Lars Levorsen, der har mærket vind, vejr og det fysisk krævende arbejde på egen krop.

Derfor betyder det i dag rigtigt meget for ham, at alle virksomhedens medarbejdere har de bedst mulige arbejdsforhold, hvor der blandt andet bruges så mange maskiner og løfteværktøj som muligt til at hjælpe med de tunge løft. I 2015 begyndte det hele at lysne og 4Høje Anlægsservice fik vokseværk med flere opgaver i ordrebogen og dermed også flere ansatte.

Et kæmpe højdespring

Og 4Høje Anlægsservice var bestemt ikke færdige med at vækste, hvilket 2017 i den grad har bevidnet med en vækst på intet mindre end 73 procent.

I 2017 købte virksomheden også Buhls Sliberi, hvor forhenværende ejer, Anders Buhl Jensen samtidig blev ansat, og nu er ansvarlig for slibning af materiel. - Jo, det går rigtigt god hos os. Vi har fået nogle gode faste kunder, som vi også får lov til at udføre nogle spændende opgaver for, og det er vi meget glade for.

De skal have det godt

At det nu går så godt, som det gør, for 4Høje Anlægsservice, skyldes flere parametre.

Èt er virksomhedens gode ry og høje standard, og et andet er, ifølge Lars Levorsen, de dygtige medarbejdere, der hver dag i al vind og vejr, gør et flot stykke arbejde, hvor mange af dem har hver deres ansvarsområder. - Det er meget vigtigt for mig, at alle vores ansatte har det godt og er glade, derfor gør vi også meget ud af at lave sociale arrangementer som at tage på Haraldskær og smage rødvin i stedet for bare at give dem en god flaske, eller tage på tur til Den Gamle By og spise aftensmad i Tivoli Friheden, lyder det fra Lars Levorsen.

- Det har været ti år, der er værd at fejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce