Det gamle Apotek genåbner på deltid

Karin Lindbjerg bliver den, man altid kan finde bag disken i "Det gamle Apotek". Peter Lundsgaard vil af og til være der, men han har "Gardinbussen" som sin plads. Foto: Jim Hoff

Det gamle Apotek genåbner på deltid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge Peter Lundsgaard har 100.000 opfordringer fra kunder og kolleger lagt et vist pres på ham. Og så savner han det pulserende liv som handelsmand.

Give: Butiksdøden har alligevel ikke ramt "Det gamle Apotek" i Vestergade.

Efter ti måneder i dvale er der igen ved at komme liv i den gamle tekstil- og boligindretningsbutik i byens gamle apotek.

Det har været ti måneder, hvor der har været konstant ophørsudsalg. Men enten har kunderne ikke været interesseret i at købe de sidste lagre, eller også har indehaveren Peter Lundsgaard været i stand til hele tiden at fremskaffe nye forsyninger til ophørsudsalget.

Det er det sidste, der har været tilfældet. Peter Lundsgaard havde drevet boligindretningsbutikken "Det gamle Apotek" gennem 36 år, da han for ti måneder siden besluttede sig for at lukke butikken og koncentrere sig om sin gardinbus.

Men 36 år i branchen giver et stort netværk af leverandører og de har gennem alle de ti måneders ophørsudsalg fortsat med at give ham "et tilbud, han ikke kunne sige nej til".

Så på den måde har kunderne måtte kæmpe en ulige kamp for at få tømt butikken. Det tager Peter Lundsgaard nu konsekvensen af.

Jeg har fået 100.000 opfordringer fra både kunder og kolleger om at åbne min butik igen. Da jeg ikke synes, der skal stå tomme butikker i Give, har jeg valgt at åbne "Det Gamle Apotek" igen. Det bliver under et nyt outlet-koncept med salg af dyner, puder, sengetøj, duge og spændende ting til boligindretningen.
Peter Lundsgaard
For ti måneder siden troede Peter Lundsgaard,, han kunne koncentrere sig om at køre
For ti måneder siden troede Peter Lundsgaard,, han kunne koncentrere sig om at køre "Gardinbussen" og så lukke "Det gamle Apotek". Men gammel kærlighed ruster ikke. Foto: Jim Hoff

Nu som Outlet

Han genåbner simpelthen butikken "Det gamle Apotek". Dog kun hver torsdag, fredag og lørdag.

- Jeg har fået 100.000 opfordringer fra både kunder og kolleger på at åbne min butik igen. Jeg synes heller ikke, der skal stå tomme butikker i Give, så jeg har valgt at åbne "Det Gamle Apotek" under et nyt koncept med salg af dyner, puder, sengetøj, duge og andre ting til boligindretningen, siger Peter Lundsgaard.

Det bliver dog ikke med ham selv bag disken hele tiden. For han fortsætter med at køre sin gardinbus. I stedet har han indgået en aftale med Karin Lindbjerg som det faste holdepunkt bag disken.

Det er dog ikke udelukkende, fordi han ikke bryder sig om tomme butikslokaler i Give, han igen sætter liv i "Det gamle Apotek". Der er også lidt egoisme med i overvejelserne. Han har savnet butikslivet.

- Jeg kan rigtig godt lide at være handelsmand, at gøre gode handler og dermed give mine kunder mulighed for at gøre nogle gode indkøb, siger Lundsgaard.

Det gamle Apotek genåbner på deltid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce