Ullum sendte sin gamle klub ud af pokalen

Matchvinder Nicklas Ullum i kamp med Mathias Kahr Christensen. Foto: Dorte Adelfred.

Ullum sendte sin gamle klub ud af pokalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere Hedensted-spiller Nicklas Ullum scorede begge mål for Aarhus Fremad, som sendte Hedensted IF ud af pokalturneringen.

Hedensted: Den 25-årige tidligere Hedensted-spiller Nicklas Ullum scorede begge mål, da han gæstede sin tidligere hjemmebane og var med til Aarhus Fremads sejr på 2-1 over Hedensted foran 535 tilskuere.

- Det var sjovt. Nu har jeg håneretten over mine gamle venner, sagde Nicklas Ullum.

- Jeg flyttede til Aarhus for at læse. Nu er jeg færdig med studierne og har fået et godt job i PWC. Jeg har ingen planer om at flytte tilbage. Aarhus Fremad er en god klub for mig. Her har jeg fundet det sociale liv på linje med Hedensted IF, og jeg har fundet mit niveau. Her bliver jeg.

- Vi kom til Hedensted for at komme en runde videre, og vi vil gerne have en stor kamp mod et superligahold, sagde Nicklas Ullum, der blev kåret som "Man of the Match".

Hedensteds bedste mand var målmand Kenneth Quist, der havde flere fine redninger.

Hedensted spillede en god første halvleg. Aarhus Fremad havde bolden mest, men Hedensteds ihærdige frontløber Sebastian Bruhn scorede til 1-0 hos Aleksandar Stankovic.

Hedensted fik testet defensiven, men i anden halvleg kom "de grønne" under et voldsomt pres.

Christian Nissen headede, men måtte se Kenneth Qvist klarede efter syv minutter.

Nicklas Ullum udlignede efter 13 minutter, og fire minutter senere sendte Christian Nissen og Mathias Nygaard bolden på stolpen i samme angreb.

Sejrsmålet faldt efter 24 minutter. Nicklas Ullum nåede højest under hjørnespark og headede bolden ind i nærmeste hjørne.

Dermed fik Aarhus Fremad revanche for et tidligere pokalnederlag i Hedensted, som da vandt med 1-0.

- Jeg var meget tilfreds med vores første halvleg, hvor vi holdt dem fra chancer, sagde Hedensteds træner Kasper Adelfred og fortsatte:

- I anden halvleg kom de til flere chancer, og Kenneth Quist holdt os inde i kampen.

Tre mand ude

Hedensted spillede uden Kristian Bonde, Martin Damsbo og Mirsad Suljic, som dog begge forventes klar til den kommende weekend

- Vi passer på Mirsad. Senest vi brugte ham, sprang hans skade op igen. Han var med i truppen mod Aarhus Fremad i tilfælde af straffesparkskonkurrence og omkamp. Han kunne være blevet vores fjerde udskiftning, sagde Kasper Adelfred.

Hedensted kan komme på førstepladsen i danmarksserien på lørdag kl. 10.30 på hjemmebane mod Varde. Det usædvanlige spilletidspunkt skyldes et privat arrangement.

Hedensted-Aarhus Fremad 1-2 (1-0)

Pokalturneringen, 2. runde

Mål: 1-0 Sebastian Bruhn (12.), 1-1 Nicklas Ullum (58.), 1-2 Nicklas Ullum (69.)

535 tilskuere

Ullum sendte sin gamle klub ud af pokalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce