Fængselsbetjente: Brug Møgelkær som uddannelsessted

Det åbne fængsel har 110 fællesskabspladser, otte kvindepladser, 30 halvåbne pladser og 28 behandlingspladser. Fængslet har 120 medarbejdere, der forsøges omplaceret. Foto: Michael Svenningsen

Fængselsbetjente: Brug Møgelkær som uddannelsessted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængslet, der lægges i dvale senere i år, skal i brug som uddannelsessted til fængselsbetjente, foreslår tillidsrepræsentant for betjente.

Møgelkær: Inden årets udgang ophører Møgelkær Statsfængsel med at virke som afsoningssted.

Det åbne fængsel lægges i dvale, fordi der i Kriminalforsorgen skal spares, og fordi der er åbne pladser nok andre steder.

Det er ikke besluttet, hvad fængslet i stedet skal bruges til. Frygten går på, at det vil komme til at stå tomt hen.

Tillidsrepræsentanten for fængselsbetjente i Midt- og Nordjylland, Brian Hedensted, foreslår det taget i brug som et midlertidigt uddannelsessted.

- Jeg tror, at vi med en skole i Jylland kan tiltrække folk, der ellers aldrig ville søge ind, fordi Birkerød (Kriminalforsorgen uddannelsescenter, red.) er for langt væk, når man skal have et familieliv til at hænge sammen med tre måneders skoleophold i den anden ende af landet, siger han i fagbladet Fængselsfunktionæren.

Brian Hedensted mener, at der er brug for at uddanne flere betjente, og ser Møgelkær som et oplagt sted, fordi det har en god placering i forhold til fængsler og arresthuse i Jylland.

DF: Lav uddannelses- og kursuscenter

Anne Bunimowicz, uddannelseschef i Kriminalforsorgen, er enig i, at der skal gøres noget for at øge interessen for fagområdet, men giver i artiklen udtryk for, at et nyt uddannelsessted måske ikke er løsningen.

Forslaget vil formentlig kunne opnå opbakning i Hedensted Kommune. Borgmester Kasper Glyngø (S) har efterlyst en erstatning for de tabte arbejdspladser, og Det Konservative Folkeparti, der ikke er i byrådet, har peget på, at fængslet netop bør tages i brug som uddannelsessted.

Også den lokale folketingspolitiker Hans Kristian Skibby (DF) er varm på ideen. Dansk Folkeparti har netop stillet spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (C) om brugen af Møgelkær, herunder om det kunne fungere som uddannelsessted for fængselsbetjente.

- I DF frygter vi, at et nyt evt. regeringsflertal efter valget vil kunne finde på at foreslå stedet til nyt udrejsecenter for afviste asylsøgere. Det vil vi i DF under ingen omstændigheder se passivt til. Men vi synes, Møgelkær vil være en oplagt hjemsted for et nyt uddannelses- og kursuscenter, skriver Hans Kristian Skibby i en mail til Folkebladet.

Fængselsbetjente: Brug Møgelkær som uddannelsessted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce