50 års jubilar blev hovedhjørnestenen i byens udvikling

Alle ved, hvordan Thyregodhallen ser ud. Så her er i stedet et billede af formanden for den selvejende institution Center Thyregod Niels Clemmensen og halbestyrer Lone Jørgensen. Foto: Børge Larsen

50 års jubilar blev hovedhjørnestenen i byens udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den gamle kommunens ældste hal fejrer sin 50-års fødselsdag lørdag 15. september. Selve hallen står stort set uændret, men den er vokset med svømmeland og kursuscenter.

Thyregod: Der er nogle ting, der bliver så integrerede en del af hverdagen, at man ikke tænker over dem som noget specielt.

Det er blevet til noget "der altid har været der". En idrætshal for eksempel. Thyregodhallen havde 50 års jubilæum i maj, men det festligholdes først på lørdag 15. september.

Årsagen er meget enkel.

- Vi havde fuldstændig glemt det. For nogle år siden snakkede vi om, at det skulle vi da fejre, men når man har tiden fyldt med gøremål i og omkring hallen, så går den ene dag med den anden. Så vi glemte helt at fejre det, lyder fra Niels Clemmensen, der er formand for den selvejende institution Center Thyregod.

Den lidt sene fejring kommer ikke til at gå stille af. Hverken på selve dagen, hvor der er jubilæumsreception i hallen fra klokken 11 til 13 og gratis adgang til svømmelandet mellem 10 og 14.

Eller når der lidt senere på året er Thyregodrevy, også i hallen. I revyen tages årets lokale bommerter under kærlig behandling og en sådan forglemmelse er nok for god at gå upåtalt hen af de altid skarpt seende revyfolk.

Thyregodhallen kort
1966: Ide og indsamling af penge og udarbejdelse af tegninger.1967: Første spadestik tages i februar.

1968: Hallen indvies i maj.

Hallen står næsten som den gang. Der er dog sket visse ændringer.

I det indre er der blevet skiftet guld. Loftet er blevet sænket og der er blevet lagt isolering på. Loftlyset er udskiftet til LED.

I det ydre er hallen blevet udvidet med et badeland så det gamle indgangsparti i dag fungerer som cafeteriaområde. Det gamle cafeteria er i dag kontor. Der er bygget nye toiletter. Der er blevet udvidet med ungdomsklub, fitnesscenter. Der er udvidet med et større mødelokale.

50-års jubilæet markeres med en reception i hallen lørdag 15. september mellem klokken 11 og 13 Der er også gratis adgang til Badelandet fra klokken 10 til 14.
Thyregodhallen bruges til meget andet end sport og idræt. Julemarkeder, revyer, større koncerter og foredrag, loppemarkeder. Arkivfoto: Jim Hoff
Thyregodhallen bruges til meget andet end sport og idræt. Julemarkeder, revyer, større koncerter og foredrag, loppemarkeder. Arkivfoto: Jim Hoff

Galimatias

Er hallen en selvfølgelig del af byen i dag, var der mere delte meninger om den midt i 1960'erne. Her ville det daværende sogneråd i Thyregod Vester bygge en ny gymnastiksal til skolebørnene.

Men nogle ville mere end det. Derfor satte den daværende formand for Frem Thyregod, Ejnar Rasmussen, sig sammen med andre fremsynede folk i spidsen for en bevægelse, der i stedet ville bygge en rigtig sportshal.

Det var egentlig det rene galimatias, for det ville aldrig gå. Et sådant fråseri ville der ikke være forståelse for i byen og på egnen.

Det var i hvert fald den måde, Thyregod Vester sogneråd så på initiativet. De var så sikre på, at folkene bag hallen aldrig ville kunne samle det nødvendige pengebeløb ind blandt egnens folk, så sognerådet tilbød at fordoble indsamlingsresultatet, hvis de kom i mål. Resten er historie, som man siger.

For de kom i mål og hallen blev bygget. Inden byggeriet blev sat i gang, havde man set på haller andre steder. Blandt andet en i Egtved, der var bygget i gasbeton. det var ikke godt nok i Thyregod, hvor man besluttede sig for at bruge ekstra 30.000 kroner for at få hallen bygget i mursten.

Godt givet ud

- De penge var givet godt ud. For hvor hallen i Egtved er revet ned, står hallen i Thyregod stort set, som da den blev bygget, siger Niels Clemmensen.

Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, for der er sket ændringer. Men det er mest på de ydre linjer. Det gamle friluftsbad blev bygget om til en svømmehal, der siden er blevet gjort bygget sammen med hallen og udvidet til et badeland. Der er også blevet bygget en ungdomsklub på.

Det gamle plejehjem er blevet bygget om til en kursusejendom, der siden er udvidet med en kultur- og festsal. Alt sammen etableret og skabt af byens borgere via indsamlinger og tusindvis af frivillige arbejdstimer.

- Det var nogle fremsynede folk, der gik i gang for 50 år siden. Og det er fortsat med alle de frivilliges hjælp. Det betyder jo, at vi i dag har det hele samlet som en enhed og i meget kort afstand fra der, hvor det startede: Hallen, siger Nils Clemmensen.

Han var selv kun en knægt, da hallen blev bygget. Ejnar Rasmussen, der var primus motor i halbyggeriet, blev naturligvis formand for den selvejende institution, der drev hallen og som havde alle byens idrætsforeninger med.

I slutningen af 1980'erne var Niels Clemmensen blevet formand Frem Thyregod, så da Ejnar Rasmussen besluttede at gå som formand, fandt en relativ ung Niels Clemmensen sig pludselig sig selv som formand for hallen. Der har han siddet siden og hallen er blevet til hallen og alt det andet.

50 års jubilar blev hovedhjørnestenen i byens udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce