Konkurs bremsede boligbyggeri: Nu vender murere tilbage til arbejdet

Mandag morgen er der igen murere på byggepladsen på hjørnet af Fårupvej og Plantagevej i det sydlige Jelling. Arkivfoto: Anders Kynde

Konkurs bremsede boligbyggeri: Nu vender murere tilbage til arbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Murerarbejdet har stået stille ved byggeriet af Gårdhavehusene i flere uger på grund af konkurs hos en underentreprenør.

Jelling: I tre uger er der ikke blevet muret ved byggeriet af Gårdhavehusene på hjørnet af Fårupvej og Plantagevej.

En konkurs hos underentreprenøren Odder Murerforretning har nemlig bremset opførelsen af 24 familieboliger, som ifølge tidsplanen kan lejes fra 1. maj næste år.

Men nu er det lykkes totalentreprenøren, CJ Group, at finde en løsning på situationen, så murerarbejdet kan genoptages mandag morgen.

Det er selvfølgelig ikke den byggeproces, vi havde ønsket og planlagt. Det er ærgerligt, men nu ser vi positivt på situationen og forventer at få tingene gjort færdig til tiden.
Peter Flindt, projektchef

Tre murere

Således har fagforbundet 3F valgt at ophæve blokaden for de konkursramte murere. Derfor har CJ Group valgt at ansætte tre ud af de seks murere, der var tilknyttet byggepladsen i Jelling.

- Nu har vi i første omgang haft held til at ansætte tre murere. De tre andre murere har fundet andre steder at være. Vi er glade for, at vi kan komme i gang igen, og vi er glade for, at vi skaffe arbejde til murerne, siger projektchef hos CJ Group Peter Flindt, der forventer, at det er nok med tre svende til at færdiggøre murerarbejdet.

På grund af konkursen i Odder Murerforretning skal der foretages en såkaldt stadeopgørelse, så man ved helt præcist, hvor meget der allerede er lavet, og hvor meget der mangler at blive lavet.

- Det betyder, at det arbejde, der var i gang, da konkursen indtraf, vil vi ikke røre ved, før det hele er opgjort. Derfor begynder murerne i stedet på de tre af de andre blokke, som der endnu ikke er startet på, forklarer Peter Flindt.

Forventer at overholde tidsplan

Gårdhavehusene skal bestå af 24 almene familieboliger med henholdsvis to, tre og fire rum i størrelsen 78 til 112 kvadratmeter. Byggeriet startede i februar i år, og det er planen, at det skal klar til indflytning i maj 2019.

- Det er selvfølgelig ikke den byggeproces, vi havde ønsket og planlagt. Det er ærgerligt, men nu ser vi positivt på situationen og forventer at få tingene gjort færdige til tiden, siger projektchefen.

Ifølge Domea.dk, som står for udlejningen af Gårdhavehusene, er der allerede mange potentielle lejere, der har skrevet sig op til boligerne.

Konkurs bremsede boligbyggeri: Nu vender murere tilbage til arbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce