Spis kål og vær med til at redde klimaet


Spis kål og vær med til at redde klimaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentar. 

Køkkenhaver og lokalt producerede grøntsager er et nemt bidrag mod klimaforandringer. Ved jorden at blive er et andet godt bidrag.

Allerede Grundtvig vidste det: Ved jorden at blive, det tjener os bedst.

Han tænkte nok ikke på flytrafik, men mere jordbunden end vor tids flyvske generationer, det var han nu. Så måske skulle vi alle prøve at holde fødderne lidt mere plantet i den danske muld.

Mens de lærde, og Donald Trump, skændes om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej, kan vi andre godt gøre noget for at forbedre klodens generelle sundhedstilstand.

Det behøver såmænd ikke kræve den helt store indsats. Vi kunne vænne os til at spise dansk mad. Det behøver ikke være stegt flæsk med persillesovs. Men vui kan hver især nemt gøre noget ved at flytte hovedvægten overtil de danske frugter og grøntsager frem for importerede.

Det kræver bare, at vi igen begynder at spise efter årstiderne. Asparges bør være på tallerkenerne fra maj til sankthans. Jordbær i næsten samme periode og så videre.

Det er en enorm belastning for miljøet, når vi partout vil have friske jordbær juleaften og asparges året rundt. Uanset hvor økologiske disse produkterne er fremstillede, så er der ikke meget økologi i at flyve asparges fra Peru til Danmark.

Kål i gryden

Vi har jo masser af gode alternativer. Vi skal blot bruge dem og genlære at lave dansk mad med hovedvægt på de produkter, vi har.

Det vil i vinterhalvåret sige hovedvægt på rodfrugter og kål. Har vi mulighed for det, bør vi dyrke dem i vore egen have. Ellers må vi købe dansk.

Og så kan vi bidrage meget ved at skære ned på vores hang til flyrejser. Det er ikke en del af menneskerettighederne, at vi skal til Thailand eller længere væk to gange om året. Lufttrafikken er en af de store syndere i klimaregnskaberne.

Det nytter altså ikke noget at vi sidder i fly og føler os frelste, mens vi snakker om at de andre bør skære ned på deres udledningen af drivhusgasser.

Vi bliver nødt til at erkende, at vi selv er nogle af de værste syndere. Og så må gøre noget ved det.

Grønkålssuppe, stuvet hvidkål eller brunkål er slet ikke farlige.

Spis kål og vær med til at redde klimaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce