20-årig gravid kvinde kunne nøjes med betinget fængsel

Den 20-årige kvinde fik folk til at overføre penge til blandt andet hendes Mobilepay-konto, men de så aldrig de varer, de havde betalt for. Arkivfoto

20-årig gravid kvinde kunne nøjes med betinget fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle/Løgumkloster: Bedragerisagen fra Vejle, hvor et tidligere kærestepar er tiltalt for at have snydt over 250 personer, havde en lille aflægger ved Retten i Kolding forleden.

Her sad en 20-årig kvinde, der tidligere har boet på Fårupgård Ungecenter i Jelling med de to vejlensiske beddrageritiltalte, på anklagebænken, fordi hun på tilsvarende vis har bedraget personer på blandt andet Facebook, Den Blå Avis og Gul & Gratis.

Kvinden, som i dag bor i Løgumkloster, var tiltalt for 55 forhold, hvor hun sammenlagt havde bedraget for cirka 60.000 kroner.

Hun kunne, fortæller specialanklager Maja Fugl, erkende alle forholdene på nær tre, og i retten forklarede hun, at det var de to tiltalte i hovedsagen - den 19-årige kvinde og 21-årige mand fra Vejle - der havde lært hende, hvordan hun skulle bære sig ad, når hun skulle snyde sig til penge over internettet.

- Det endte med en dom på fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, fortæller anklageren og tilføjer:

- Ved strafudmålingen havde retten særligt lagt vægt på kvindens personlige forhold, da hun var gravid med termin i oktober.

20-årig gravid kvinde kunne nøjes med betinget fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce