Tvangopløsning: Kød-firma er "lukket på ubestemt tid"

Det er slut med kvalitetskød leveret til døren af Jelling Naturkød. Virksomheden fra Hedensted er for nylig gået under tvangsopløsning. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Tvangopløsning: Kød-firma er "lukket på ubestemt tid"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver ikke længere leveret kødpakker fra Hedensted. Jelling Naturkød har ikke aflagt regnskab for 2017 og er nu i gang med at blive tvangsopløst.

Hedensted: Det er umuligt at komme igennem på telefon, og på sin hjemmeside skriver Jelling Naturkød i øjeblikket, at der er lukket på ubestemt tid.

Den Hedensted-baserede virksomhed, der har specialiseret sig i salg af økologisk kød over nettet, er under tvangopløsning. Samtidig har Jelling Naturkød ikke afgivet noget regnskab for 2017.

Indkøbschef i virksomheden Christian Hartvig Martinsen ønsker ikke at udtale sig om situationen, men henviser til ejer Thomas Lind Madsen, som heller ikke ønsker at udtale sig, da er er tale om en verserende sag.

Den eksakte baggrund for tvangsopløsningen vides derfor ikke.

Jelling Naturkød
En dansk online slagterbutik, der har specialiseret sig i at sælge dansk og irsk oksekød samt økologisk svinekød via nettet.Firmaet blev etableret i 2010 af tidligere landmand Jens Nygaard Olesen fra Jelling.

I 2012 blev ejerskabet overtaget af en investeringsfond med salgs- og marketinchef Marianne Hoff Søndergaard samt indkøbs- og salgschef Christian Hartvig Martinsen som medejere.

Samme år flyttede firmaet til nye lokaliteter på Odinsvej i Hedensted, hvor der ud over administrationen også er frostlager.

I dag hører virksomheden til på Kildeparken i Hedensted og er eget af Thomas Lind Nielsen.

Virksomheden aflagde ikke regnskab sidste år og er nu under tvangsopløsning.
Jelling Naturkød flyttede tidligere på året i nye lokaler ud mod motorvejen, men alligevel må ejer Thomas Lind Nielsen (t.v.) se sin virksomhed i tvangopløsning. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Jelling Naturkød flyttede tidligere på året i nye lokaler ud mod motorvejen, men alligevel må ejer Thomas Lind Nielsen (t.v.) se sin virksomhed i tvangopløsning. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Flyttede ud mod motorvejen

Det er ikke meget mere end et års tid siden, Jelling Naturkød pludselig stod uden leverandør til op mod 200 ugentlige kødkasser, da PostNord med kort varsel opsagde leveringsaftaler med en lang række mindre butikker og fødevareproducenter.

Med en ny leverandør i hånden så Jelling Naturkød ellers så lyst på livet, at de i slutningen af 2017 flyttede basen fra Odinsvej til Kildeparken - oven på Østjysk Våbenhandel og med facade direkte ud adskillige tusinde potentielle kunder på motorvejen.

I sit seneste regnskab fra 2016 kom Jelling Naturkød ud med et underskud på lidt over en halv mio. kr.

Ifølge Folkebladets seneste oplysninger berører tvangsopløsningen fire medarbejdere.

Hvad er en tvangopløsning
En tvangsopløsning er en tvungen afvikling af et kapitalselskab. Efter afviklingen ophører selskabet med at eksistere. Tvangsopløsning sker, når et selskab ikke overholder de vigtigste af lovgivningens krav, såsom eksempelvis:
  • ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse.
  • er omfattet af revisionspligt og ikke har anmeldt en revisor.
  • har undladt rettidigt at indsende årsrapport.
  • har tabt en del af sin kapital.


Et selskab får typisk en frist til at få forholdene i orden.

Kilde: Domstol.dk
Bestyrelsesmedlem og indkøbschef Christian Hartvig Martinsen ønsker ikke at fortælle nærmere om baggrunden for tvangopløsningen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Bestyrelsesmedlem og indkøbschef Christian Hartvig Martinsen ønsker ikke at fortælle nærmere om baggrunden for tvangopløsningen. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Tvangopløsning: Kød-firma er "lukket på ubestemt tid"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce