Sygdom tærer også på de pårørende - nu får de hjælp til at passe bedre på sig selv

Merete Bennedsen er tovholder på forløbet sammen med psykolog Martin Laursen. Foto: Mette Mørk

Sygdom tærer også på de pårørende - nu får de hjælp til at passe bedre på sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som pårørende til en alvorligt syg står man med et stort ansvar og kan få stress og depression. Vejle Kommune tilbyder derfor et nyt kursusforløb, hvor de får hjælp til at håndtere presset.

Vejle: Det er ikke let, hvis ens far eller hustru lider af skizofreni, får en hjerneskade eller kronisk sygdom.

Hidtil har blikket mest været rettet mod den syge.

Men det laver man om på nu i Vejle Kommune. Om et par uger begynder to nye forløb for og med fokus på de pårørende. Det er vigtigt, de kommer på dagsordenen, mener ergoterapeut Merete Bennedsen, der er tovholder sammen med psykolog Martin Laursen.

Hun er derfor glad for, at politikerne i sundheds- og forebyggelsesudvalget sidste år afsatte en halv million kroner til det toårige pilotprojekt.

Der stilles rigtig mange krav til dem. Nu ikke bare fra deres arbejdsgiver, men også familien, sygehuset, lægen og kommunen.
Merete Bennedsen, ergoterapeut og tovholder
Forløbet er gratis og strækker sig over seks uger, hvor deltagerne mødes to timer om ugen. Foto: Mette Mørk
Forløbet er gratis og strækker sig over seks uger, hvor deltagerne mødes to timer om ugen. Foto: Mette Mørk

Går mere til lægen

- Vi ved, at pårørende har et større forbrug af sundhedsydelser. De går mere til læge og psykolog. Deres verden er ligesom den syges også blevet en anden, og mange føler sig stressede og deprimerede, siger Merete Bennedsen.

Forløbet strækker sig over seks uger, hvor deltagerne mødes to timer om ugen. De er forældre, børn, partner til eller nærmeste ven med en med alvorlig og langvarig sygdom - psykisk som somatisk.

De bliver undervist i diverse emner og får tid til at dele oplevelser og tanker med hinanden, hvilket de erfaringsmæssigt har et stort behov for.

Som en del af projektet er en god håndfuld vejlensere forinden blevet spurgt, hvad de undervejs har haft brug for af hjælp som pårørende.

En hverdag på hovedet

- De har alle givet udtryk for, at de har manglet at tale med ligesindede, som forstår deres nye rolle i en hverdag vendt på hovedet, fortæller Merete Bennedsen.

- Der stilles rigtig mange krav til dem. Nu ikke bare fra deres arbejdsgiver, men også familien, sygehuset, lægen og kommunen. Deres ressourcer er bare ikke uendelige, hvilket er normalt og helt okay. Sammen lærer de forhåbentlig at passe bedre på dem selv og prioritere deres kræfter anderledes, så der også bliver plads til dem selv, tilføjer ergoterapeuten.

Forløbet skal bagefter evalueres for at finde ud af, om det skal fortsætte og i hvilken form.

Er man interesseret i at deltage, kan man kontakte Merete Bennedsen på telefon 20517784 og mail merwb@vejle.dk.

Sygdom tærer også på de pårørende - nu får de hjælp til at passe bedre på sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce