AC Horsens gav AGF hård kamp i generalprøven

Oliver Drost scorede på reserveholdet mod AGF og anbefalede sig til kampen mod AGF på søndag. Arkivfoto.

AC Horsens gav AGF hård kamp i generalprøven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reserveholdene fra AGF og AC Horsens prøvede kræfter fire dage før førsteholdenes møde i Superligaen.

Aarhus: AC Horsens gav et stærkt AGF-hold hård kamp i mødet mellem reserveholdene fra de to klubber fire dage før, de to klubber mødes i Superligaen i Horsens.

Det var tydeligt, at begge holds spillere sloges for at komme med i førsteholdskampen på søndag, og de to cheftrænere David Nielsen og Bo Henriksen var skarpe observatører på sidelinjen.

AGF kom med et frygtindgydende hold med Roman Mysak, Kasper T. Kristensen, Martin Spelmann, André Riel, Björn Daniel Sverrisson, Magnus Kaastrup, Kasper Lunding, Tobias Sana, Ryan Mmaee, Martinus Mandal, Magnus Anbo, Søren Gustav Bugge Jepsen, Daniel Thøgersen, Nimo Gribenco, Jakob Kiilerich og Jens Knudsen og vandt kampen med 3-2.

Allerede i første minut bragte AGF sig foran på et selvmål af Mads Juel Andersen.

Det blev 2-0 ved Ryan Mmaee efter 57 minutter.

Mark Asp, ny AC-spiller, der er kommet fra VB, scorede til 2-1 i det 87. minut lige efter, at han var kommet på banen som indhopper.

André Riel bragte AGF foran 3-1 efter 89 minutter, inden Oliver Drost sluttede scoringen til 3-2 i sidste minut.

En kamp med mange muligheder

- Det var en lige kamp med mange muligheder. Vi manglede den sidste skarphed og kunne have fortjent uafgjort, men det vigtigste var, at vi fik en god kamp med mange opmuntrende præstationer, sagde AC Horsens' træner, Mads Lyng.

Han har et langt bedre reservehold, end AC Horsens tidligere har måttet kæmpe med i Niels Lodbergs tid med reserverne.

Sebastian Avanzini, tidligere Skovshoved, var bedste AC-spiller. Han optrådte i højre side, efter AC Horsens har hentet Michael Lumb ind, og han stormede op langs sidelinjen som en genfødt John Sivebæk.

Oliver Drost sloges i front for at blive angrebsmakker med Kasper Junker i det renoverede AC-mandskab, nu med mulighed for at bruge fuldblods angribere på de to forreste pladser.

Mathias Kristensen og Tobias Arndal leverede også en fin indsats, og det samme gjorde den tidligere Viborg-spiller Frederik Mortensen, som Mads Lyng betegner som en dansk udgave af Milan-spilleren Gattuso. Han kaster sig ind i nærkampene på samme måde som den italienske eks-stjerne.

Der var også ros til gæstespillerne Christian Beck og USA-fareren Valdemar Høgh, tidl. AGF, og ynglingene Thomas Rode, Mathias Madsen, Jacob Kongsmark, Mark Asp og Mathias Præst.

Jonas Borring var ikke med hos AC Horsens. Han skal spares til søndagens kamp, hvis han bliver kampklar.

AGF-AC Horsens 3-2 (1-0)

Reserveholdsturneringen

Mål: 1-0 selvmål (1.), 2-0 Ryan Mmaee (57.), 2-1 Mark Asp (87.), 3-1 André Riel (89.), 3-2 Oliver Drost (89.).

AC Horsens gav AGF hård kamp i generalprøven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce