Byggevirksomhed byggede selv sit nye domicil - nu inviterer de indenfor

De to medejere af STB Byg, Jan Olesen og Jens Winther, er sammen med resten af de omkring 115 ansatte netop flyttet ind i det nye domicil på Gammelmarksvej. Fredag den 21. september er der åbent hus i nybyggeriet. Foto: Mette Mørk

Byggevirksomhed byggede selv sit nye domicil - nu inviterer de indenfor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

STB Byg er flyttet ind i virksomhedens nye domicil ved E45, hvor der er blevet plads til både finessrum og bar for de omkring 115 ansatte. Den 21. september er der åbent hus i nybyggeriet.

Vejle: - Vi har haft nogle gode år og en del af overskuddet har vi valgt at bruge til at bygge for os selv og vi glæder os til at vise resultatet.

Sådan lyder det fra Jan Olesen og Jens Winther, der sammen ejer og driver byggevirksomheden STB Byg, der fredag den 21. september inviterer samarbejdspartnere, kunder og venner af huset til indvielse af firmaets nye domicil på Gammelmarksvej 23.

Pendlere på E45 har kunnet følge med i byggeriet af det nye domicil, der er på omkring 1850 kvadratmeter fordelt på tre etager, igennem det års tid, hvor STB Bygs egne folk har haft travlt med at opføre det nye domicil samtidigt med, at virksomhedens øvrige kunder også skulle tilgodeses.

- Vi har haft nok at gøre andre steder, men vi har behandlet det her byggeri som enhver anden byggesag: Skrevet det ind i ordrekalenderen med så og så mange mand på, fortæller Jens Winther.

STB Byg
STB Bygs historie går tilbage til 1956, hvor Jan Olesens far startede virksomheden, der dengang var en traditionel tømrervirksomhed.

I 1986 trådte Jan Olesen ind som ny ejer af firmaet, der på det tidspunkt kun havde ham selv og faderen på lønningslisten.

I 2011 kom Jens Winther ind i firmaet, som han og Jan Olesen i dag hver ejer 50 procent af.

Jens Winther kom ind på et tidspunkt, hvor STB Byg var begyndt at kigge efter større opgaver end man hidtil havde givet sig i kast med.

I løbet af de seneste fem-seks år omsætningen steget fra 100 millioner kroner om året til 500 millioner kroner om året.

STB Byg er i dag en byggevirksomhed, der udfører total-, hoved- og fagentrepriser for offentlige og private bygherrer over det meste af landet.
Inde i huset er der blevet plads til velfærdsfaciliteter som et stort fitnesslokale for medarbejdere og deres familier. Foto: Mette Mørk
Inde i huset er der blevet plads til velfærdsfaciliteter som et stort fitnesslokale for medarbejdere og deres familier. Foto: Mette Mørk

Domicil med fitness og cafe

STB Byg flyttede ind i det nye domicil den 1. juli, hvor lejemålet i de hidtidige lokaler på Andkærvej løb ud.

Prisen for byggeriet af det nye domicil løber op i omkring 30 millioner kroner, men så er der også blevet plads til en bar og et stort fitness-rum med omklædningsrum og bad foruden arbejdspladser og faciliteter til de omkring 115 ansatte samt lager og mødelokaler.

Fitnesslokalet er tænkt som et tilbud til både de ansatte og deres familier.

- Alle de ansatte har nøgle til lokalet og vores håb er, at de også vil bruge det i fritiden og tage deres familie med. Vi vil gerne have, at huset bliver brugt så meget som muligt og gerne alle ugens syv dage. Cafelokalet er mest lavet for at skabe noget fællesskab og et sted, hvor vi kan hygge os sammen, uden at det af den grund skal være en kæmpe fest. I dag mødte jeg ind klokken 6 og da var der allerede to medarbejdere, som var mødt ind klokken 5 for at bruge fitnesslokalet, så medarbejderne har taget godt imod det, fortæller Jan Olesen.

En lille fredagsbar med poolbord er der også blevet plads til. Foto: Mette Mørk
En lille fredagsbar med poolbord er der også blevet plads til. Foto: Mette Mørk
Der må godt ringes med klokken i fredagsbaren. Foto: Mette Mørk
Der må godt ringes med klokken i fredagsbaren. Foto: Mette Mørk
Jan Olesen og Jens Winther. Foto: Mette Mørk
Jan Olesen og Jens Winther. Foto: Mette Mørk

Byggevirksomhed byggede selv sit nye domicil - nu inviterer de indenfor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce