Mandskor er blevet lidt spag i mælet

Peder Sandfeld arbejder godt for Give Mandskor. Han vil nødigt være den, der kommer til at lukke den 85 år gamle sangforening. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Mandskor er blevet lidt spag i mælet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antallet af sangerne falder og dirigenten er sygemeldt. Men rygterne om korets nedlæggelse er stærkt overdrevne, siger formand Peder Sandfeld.

Give: Det er ikke noget, vi har diskuteret i bestyrelsen.

Så kontant afviser formanden for Give Mandskor Peder Sandfeld, at det 85 år gamle mandskor skulle stå foran en nedlæggelse som selvstændigt sangkor.

Men han medgiver, at koret er for øjeblikket udfordret på to væsentlige felter: Antal sangere og dirigentposten.

Dirigenten Thomas Hove er for øjeblikket sygemeldt efter et slagtilfælde. Han er i god bedring og meldingen fra Peder Sandfeld er, at meget snart bliver udskrevet.

- Men vi skal ikke regne med, at han er tilbage i dirigentrollen før en gang i starten af det nye år, siger Peder Sandfeld.

Men koret skal ikke dirigentløs gennem efteråret. Derfor er der ændret tidspunkt for øveaftnerne fra onsdag til tirsdag. Det giver mulighed for, at Else Haubjerg Rasmussen kan træde ind som dirigentafløser.

I første omgang er aftalt, at Else Haubjerg Rasmussen kommer og prøvedirigere med koret tirsdag 18. og 25. september.

- Hvis det falder ud til begge parters tilfredshed og vi ellers kan blive enige om samarbejdet, er det planen at indgå en aftale frem til nytår, siger Peder Sandfeld.

Ifølge vore vedtægter skal Give Mandskor være et flerstemmigt kor. Det kan vi for øjeblikket lige klare, fordi to vel også er flerstemmig. Men vi vil meget gerne have tilgang af nye sangere.
Peder Sandfeld

Syng nu med

Den anden udfordring, koret arbejder med, er antallet af sangere. Det er mere vanskeligt at løse end dirigentproblemet.

- Det er svært at få nye medlemmer med, selv om alle egentlig godt ved, man bliver glad af at synge sammen. Vi må jo også erkende, at vore sangere bliver et år ældre, så gennemsnitsalderen stiger år for år, siger Peder Sandfeld.

For øjeblikket er der 12 - 13 aktive sange og dermed er koret langt fra storhedstiden, hvor man uden besvær kunne synge med fire forskellige stemmer. Det kniber i dag, hvor man er nede på at måtte synge tostemmig.

- Der står i vore vedtægter, at koret er flerstemmig. Det kan vi lige klare, for to er vel også flere. Men vi vil meget gerne have flere sangere med i koret, siger Peder Sandfeld.

Skulle man have lyst til at synge med, kan man blot dukke op på Søndermarksskolen tirsdag 18. og 25. september klokken 19.

Mandskor er blevet lidt spag i mælet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce