Giv plads til ulven - løsningen ligger lige til højrebenet


Giv plads til ulven - løsningen ligger lige til højrebenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jens Jørgen Larsen, Bjørnsknudevej 10, Juelsminde
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Ulven er et pragtfuldt dyr. På mange måder er det næsten mere enestående end vore hunde. Ikke så sært, for de er jo hundenes forfædre.

Engang blev der skrevet en ulvehistorie, som blev skæbnesvanger for ulven. Ulven i bedstemors seng blev en bestseller. Men bogen er desværre også årsagen til, at mange i dag er skræmte for ulven.

Sammen med min familie har jeg oplevet at møde en ulv i Jasper-nationalparken. Den var vel ca. 20 meter fra, hvor vi stod. Den kiggede nærmest betuttet, stille og roligt. Seancen varede et minuts tid. Herefter forsvandt det fascinerende dyr ind mellem træerne. Det var stort set ligeglad med os.

Nu er ulven så vendt tilbage til Danmark. Og straks lyder der et ramaskrig med en begyndende ulvehetz.

Det er forventeligt, at vi trygge, dumme dänen nu skal på ulverov. Men mange kan slet ikke fatte, hvilken berigelse ulven kan blive i den danske fauna.

Selvfølgelig skal vi ikke have store horder af ulve. En form for regulering kan blive nødvendig, hvis ulven breder sig ekstremt. Men det regulerer ulvene helt selv.

Ellers har vi dygtige jægere til at håndtere det - på samme måde, som de regulerer andre dyr i den danske fauna.

Dag ud og dag ind har Mikkel Ræv småhærget i de danske hønsehuse. Den væsentligste årsag til deres succes er, at hønseejerne ikke har været omhyggelige nok med at indhegne hønsegårdene. Det benytter den snu ræv sig af.

Ulven studerer selvfølgelig også sit menukort. Et får er en rigtig lækkerbisken, men det er svage, syge dyr også. Og finder ulven et dansk får på fri fod, kan man vel ikke bebrejde den, at den snupper sig et måltid.

Vi mennesker holder os jo heller ikke tilbage, når vi sidder ved sulebordet.

I disse miljøhysteriske tider, hvor vi tror på en menneskeskabt global opvarmning, bør vi tage vores egen adfærd endnu mere alvorligt. Godt nok freder vi det ene område efter det andet. Vi piller ved naturen og freder kæmpearealer. Vi udsætter bæveren.

Og så tåler vi ikke engang ulven en plads i Danmarks fauna. En plads, den sikkert har indtaget her til lands lang tid før, Ruder konge var knægt. En plads, som dens nære slægtning hunden har fået helt op i fodenden af vores senge.

Giv plads til ulven. Løsningen ligger lige til højrebenet: Indhegn fåreflokkene forsvarligt.

Og skulle ulven alligevel have held til at få sig et måltid, så giv "fårehyrden" kompensation.

Vort land er i forvejen befængt med alverdens støtteordninger eller inkompetente ledere, der smider om sig med milliarder af offentlige midler.

Derfor: Kære ulvemor og -far. I har venner her til lands. I skal være så velkomne.

Slutteligt: Der skal ikke vanke bøder til bønder, der forsvarer sig. Det skal de have lov til. Derfor skal de naturligvis heller ikke have fængselsstraf. Må vi være fri!

Giv plads til ulven - løsningen ligger lige til højrebenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce