Arla vinder pris for at køre sikkert i trafikken

Billed 1 Free

Arla vinder pris for at køre sikkert i trafikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulykker med erhvervskøretøjer i trafikken kan forhindres, hvis virksomhederne og de ansatte gør en ekstra indsats. På Trafiksikkerhedskonferencen 2018 vandt Arla Foods i dag en pris for sit arbejde med at få de ansatte til at køre mere sikkert på vejene.

København/Taulov: Når der sker trafikulykker med lastbiler eller varevogne, kan det for alvor gå galt, da der ofte er tale om store og tunge køretøjer.

Gennem flere år har Rådet for Sikker Trafik samt Forsikring & Pension hjulpet virksomheder og kommuner med at få de ansatte til at køre mere sikkert på vejene. En af de virksomheder, der har gjort det særligt godt, er Arla Foods Danmark, som i dag blev hædret med Sikker Trafik Erhverv-prisen på Trafiksikkerhedskonferencen 2018. Det oplyser Forsikring & Pension i en pressemeddelelse

Arla, der blandt andet har mejeri i Taulov, beskæftiger 750 chauffører, der til sammen kører omkring 40 millioner kilometer på vejene hvert år.

- Det er vigtigt at hædre de virksomheder og ansatte, der gør en særlig indsats. Hver ulykke i trafikken er én for mange. Derfor er det meget positivt, at der er nogle, der går foran og viser, at det er muligt at påvirke de ansattes kørsel i en mere sikker retning, udtaler Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik i pressemeddelelsen.

Prisen til Arla blev overrakt af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) på vegne af juryen, der består af repræsentanter for Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension, politiet og Dansk Industri.

Billed 2 Free
Billed 2 Free

Færre ulykker og mindre stress

Arla får bl.a. prisen, da deres indsats på trafiksikkerhedsområdet har betydet færre ulykker og skader, mindre stress blandt chaufførerne, et lavere brændstofforbrug og øget medarbejdertilfredshed.

Det er anden gang, at Arla Foods vinder Sikker Trafik Erhverv-prisen. Sidste gang var i 2015. Juryens begrundelse for at give Arla prisen igen er, at Arla igennem mange år er gået forrest i forhold i arbejdet med trafiksikkerhed, men nok så vigtigt: fortsat fornyer og udvikler området.

- Vi er glade for den anderkendelse vi har fået i dag. Vi er meget stolte af at det er anden gang vi modtager prisen. Det beviser, at vores vedholdende arbejde med at have fokus på trafiksikkerhed er nyttigt. Vores arbejde med at højne sikkerhedsniveauet haft den sideeffekt, at vi har sparet 450.000 liter brændstof om året og vi har fået en markant bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen, udtaler Peter Sørensen, transportchef i Arla Foods.

På Trafiksikkerhedskonferencen blev der også uddelt den særlige pris, "Årets Ildsjæl", der hvert år gives til en ansat, der har gjort en særlig indsats for trafiksikkerheden. Prisen går i år til servicechef Kim Foss fra firmaet Krüger Aquacare i Gentofte.

- Jeg er stolt af at modtage prisen og vil gerne udbrede mit motto om at, hvis du har muligheden for at gøre en forskel, så har du også pligten til det, sagde han.

Han får bl.a. prisen for sin vedholdende indsats med at sætte fokus på sin egen og kollegaernes kørsel i trafikken, så de ansatte er mere opmærksomme bag rattet. Det sker bl.a. gennem kampagner og foredrag, og han også deler ud af sine erfaringer til andre virksomheder. Og netop medarbejdernes engagement i trafiksikkerhedsarbejdet er vigtigt, da det er dem, der kører på vejene og skal føre trafiksikkerhedspolitikkerne ud i livet.

- Vi er det 5. mest trafiksikre land i Europa og tallene går den rigtige retning. Det er virksomheder som Arla med til at hjælpe med. Den målrettet fokusering på trafiksikkerhed er til gavn for alle, da det giver færre ulykker på vejene, siger Hans Reymann-Carlsen underdirektør i Forsikring & Pension

Arla vinder pris for at køre sikkert i trafikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce