Visionsråd skifter mening om butiksplacering: Udvikling af Juelsminde er vigtigst

Dagligvarebutikken, der menes at være Netto, får med lokalplanen plads ud mod Vejlevej. Imellem butikken og tankstationen F24 etableres der parkeringspladser. Foto: Michael Svenningsen

Visionsråd skifter mening om butiksplacering: Udvikling af Juelsminde er vigtigst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juelsminde Visionsråd er ikke længere imod placeringen af en ny dagligvarebutik ved foden af Færgegårdsbakken.

Juelsminde: Ideen om at åbne en dagligvarebutik på Vejlevej ved indkørslen til Juelsminde møder ikke længere modstand hos Juelsminde Visionsråd.

Rådet, der har til formål at gøre Juelsminde mere attraktiv over for tilflyttere, virksomheder og turister, har drøftet sagen på et møde og besluttet at støtte lokalplanen, der åbner for dagligvarebutikken.

- Visionsrådet går ind for udvikling i Juelsminde, og derfor bakker vi op om og anbefaler projektet. Vi ser udviklingsmuligheder, og samtidig glæder vi os over de offentliggjorte planer om det store grønne areal med offentlig park, som også vil give muligheder for fælles aktiviteter i fremtiden, skriver visionsrådet i en pressemeddelelse.

Visionsrådet går ind for udvikling i Juelsminde, og i den her forbindelse så er vi nødt til at se på vores plan og sige "er det her noget, vi skal stå fast på eller ej". Som tiden er nu, så tror vi, det er vigtigst for Juelsminde, at der sker noget handelsmæssigt, for byens handelsliv har det ikke ret godt.
Karl Ole Knudsen, formand, Juelsminde Visionsråd

Et nyt standpunkt

Det er nye toner. Tilbage i 2016 gav den daværende formand, Anders Hansen, udtryk for, at placeringen harmonerede dårligt med byens masterplan, der på tidspunktet blev udarbejdet.

I midten af august i år, da sagen kom på dagsordenen igen, fortsatte formand Karl Ole Knudsen samme linje. I masterplanen prioriteres frie indfaldsveje til Juelsminde, så udsyn til skov og strand sikres. Det skal vi holde fast i, sagde formanden.

Det var dog før, visionsrådet havde drøftet sagen på ny.

Hvorfor går visionsrådet nu ind for placeringen?

- Visionsrådet går ind for udvikling i Juelsminde, og i den her forbindelse så er vi nødt til at se på vores plan og sige. "Er det her noget, vi skal stå fast på eller ej". Som tiden er nu, så tror vi, det er vigtigst for Juelsminde, at der sker noget handelsmæssigt, for byens handelsliv har det ikke ret godt. Vi tror på, at butikken kan være medvirkende til, at der sker andre positive ting i byen. Og vi tror på, at Juelsminde er mere interessant ved, at der også kommer større kæder til byen, svarer Karl Ole Knudsen.

Anden mulighed mangler

Visionsrådet har ikke glemt detailhandelsanalysen, kommunen fik udarbejdet sidste år.

Den advarer mod dagligvarebutikker uden for bymidten, fordi det giver mindre afledt handel til butikkerne i bymidten.

- Hvis der havde været en plads til dagligvarebutikken, så mener vi også, at detailhandelsanalysens anbefaling skulle være fulgt. Men vi kan ikke anvise en placering dernede, siger Karl Ole Knudsen.

Han henviser til opgørelsen over antallet af lukkede dagligvarebutikker, som Folkebladet bragte forleden.

På ti år er 12 styk lukket i kommunen.

- Det kunne være dejligt at gå imod strømmen i Juelsminde, siger visionsrådsformanden.

Lokalplan er i høring

Af de tolv lukkede dagligvarebutikker bidrog Juelsminde med én i form af Fakta.

Butikken lukkede i maj, og den tomme ejendom er tilsyneladende ikke et match for butikken, der nu vil til byen.

Juelsminde har kunder nok til et tredje indkøbssted, mener Karl Ole Knudsen.

- Rema 1000 og SuperBrugsen skal nok klare sig. Bare se på den forgangne sommer, og hvor lange køerne var. Der var run på, siger han.

Det er en forretning på max. 1200 kvm., der kan opføres, hvis lokalplanen vedtages.

Planen blev sendt i otte ugers høring 29. august.

Visionsråd skifter mening om butiksplacering: Udvikling af Juelsminde er vigtigst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce