Huspriserne i Vejle stiger : Sådan undgår du et dårligt huskøb

Sammen med til-salg-skiltet følger nu højere priser. Få hjælp fra en boligadvokat, lyder rådet til køber. Foto: Boliga

Huspriserne i Vejle stiger : Sådan undgår du et dårligt huskøb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle er et af de steder, hvor huspriserne er steget meget det seneste år, og dermed følger kommunen efter landets største byer, når det kommer til prisstigninger på villaer og rækkehuse.Står du og skal købe bolig, bør du alliere dig med en boligadvokat, så du undgår at blive snydt, lyder opfordringen fra Jesper Håkonsson.

Med prisstigninger på 7,5 procent det seneste år er der for alvor kommet himmelflugt på huspriserne for villaer og rækkehuse i Vejle. Det viser en gennemgang af huspriser, der er lavet af DR Nyheder. Tendensen ses over hele landet, hvor landsgennemsnittet for villaer og rækkehuse ligger med en stigning på 4,2 procent sidste år. Dermed følger Vejle efter de største byer i landet, som de seneste år har oplevet stigninger på boligmarkedet.

I nabokommunerne Horsens, Hedensted og Kolding har man også mærket prisstigningerne på 8,5, 11,9 og 8,7 procent for villaer og rækkehuse. Det tyder for alvor på, at det igen er "sælgers marked", og som køber bør du derfor kontakte en boligadvokat, hvis du står foran et huskøb. Det er rådet fra boligadvokat Jesper Håkonsson.

- Der er en række faldgruber, som boligadvokaten vil sørge for, at man undgår. Boligadvokaten vil sørge for, at huskøberen får alle de relevante dokumenter for ejendommen og tjekke om de offentlige oplysninger stemmer overens med de faktiske. Boligadvokaten er et modspil til den rådgiver, som sælger har i ejendomsmægleren, siger Jesper Håkonsson fra det landsdækkende advokatfirma Jensen Advokatfirma.

Det kan koste rigtig dyrt

Et huskøb er for langt de fleste den største investering i deres liv, og investeringen i en advokat er minimal i forhold til, hvad man kan miste ved et dårligt huskøb, understreger Jesper Håkonsson.

- I værste tilfælde kan det koste ejendommen, hvis man ikke får håndteret et huskøb korrekt. Det kan være, der ikke er tegnet ejerskifteforsikring, eller man først senere opdager, at man ikke har vej-ret, og derfor kan få problemer med adgangsveje til ens hus.

Det kan ifølge Jesper Håkonsson gå rigtig galt for en køber, hvis der eksempelvis melder sig andre, der har forkøbsret til en ejendom efter et køb, eller hvis der er en såkaldte hjemfaldspligt på en ejendom, hvor kommunen kan købe en ejendom tilbage til den oprindelige salgspris.

Denne artikel er sponsoreret af Jensen Advokatfirma, der sætter fokus på advokathjælp ved huskøb.

Tre gode råd til huskøberen
  • Få altid lavet et advokatforbehold, når du køber bolig. Sørg for, at det kommer med og står i købskontrakten. Det betyder, at du ikke er bundet af købsaftalen, hvis du sammen med advokaten opdager noget, som ikke er, som det skal være.

  • Der er store mængder dokumenter i en bolighandel - ofte over 150 sider, som skal gennemgås. Boligadvokaten kan kontrollere, om sælger har fremlagt alle de relevante dokumenter og hjælper dig med at gennemskue det vigtigste for dig som køber.

  • Husk, at der også skal ændres på forsikringer såsom livsforsikringer og testamenter i forbindelse med et huskøb, ligesom du skal træffe beslutning om ejerskifteforsikring. Det hjælper din boligadvokat med.


Læs mere om boligadvokatens hjælp eller få et gratis møde og vurdering af din sag hos Jensen Advokatfirma.

Fakta: Jensen Advokatfirma

Jensen Advokatfirma er et landsdækkende advokatfirma med kontorer i Odense, Kolding, Aarhus, Horsens, Herning, Vejle, Silkeborg, Slagelse og København. Se, hvad det koster at føre din boligsag på bjsj.dk. Det første møde med en vurdering af din sag er gratis.

Om sponsoreret indhold på vores nyhedssites

Sponsorerede artikler laves i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle native-afdeling og en annoncør.

Ved artikler markeret med "Sponsoreret indhold", har annoncøren betalt for artiklen og har indflydelse på det emne, artiklen beskæftiger sig med, mens Jysk Fynske Mediers journalister på native-redaktionen står for bl.a. idéudvikling, vinkling, billedvalg og tekst.

Sponsorerede artikler bringes side om side med almindeligt redaktionelt indhold, og skal leve op til de samme kvalitetsstandarder samt til den værdi, stil og tone, læserne kender fra Jysk Fynske Mediers øvrige indhold. Den ansvarlige native-redaktør har til enhver tid fuld redigeringsret over det native-indhold, der publiceres hos Jysk Fynske Medier.

Huspriserne i Vejle stiger : Sådan undgår du et dårligt huskøb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.