50-års fødselar med Barrit-rødder er optaget af udsatte børn og unges vilkår

Christina Hviid. Pressefoto

50-års fødselar med Barrit-rødder er optaget af udsatte børn og unges vilkår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barrit: Forebyggelseschef i Det Kriminalpræventive Råd Christina Hviid, der voksede op i Barrit og blev student i Horsens, fylder 50 år onsdag 14. august.

Med en baggrund som cand.mag. i statskundskab og religionsvidenskab har hun i det meste af sin karriere været optaget af udsatte børn og unges vilkår.

Som ansat i blandt andet Socialstyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet så hun, hvordan menneskers mistrivsel ofte kan spores tilbage til en sårbar opvækst og dårlig skolegang, og den viden har hun båret med sig ind i Det Kriminalpræventive Råd, som har fokus på at forebygge, at børn og unges udsathed fører til kriminalitet.

- I et velfærdssamfund som det danske skylder vi os selv, at alle børn og unge har det godt og trives i deres liv. Hvis vi kan lykkes med det, kan vi samtidig forebygge kriminalitet. Det er da fantastisk, siger Christina Hviid i en pressemeddelelse.

Siden 2016 har hun som forebyggelseschef i Det Kriminalpræventive Råd haft fokus på vigtigheden af tidlig forebyggelse, fordi det er de tidlige indsatser, som giver de bedste resultater.

Derudover er hun optaget af, hvordan man i højere grad kan mobilisere fællesskabet til at gribe ind og hjælpe til, når andre udsættes for kriminalitet.

Christina Hviid bor i dag med sin kæreste og sine to børn i København.

50-års fødselar med Barrit-rødder er optaget af udsatte børn og unges vilkår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce