Claus Visbye bliver formand for Rosa

Claus Visbye. Arkivfoto: Axel Schütt

Claus Visbye bliver formand for Rosa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han glæder sig blandt andet til at styrke kreativiteten i det danske musikmiljø.

Horsens: Claus Visbye, direktør for Horsens & Friends, kan fra 1. september også kalde sig formand for Dansk Rock Samråd, i daglig tale Rosa.

Han afløser Piet Breinholm Bendtsen, som fremover skal lede spillestedet Alice i København.

Claus Visbye er en erfaren og respekteret skikkelse i musikbranchen som mangeårig formand for Smukfest og siden årsskiftet direktør i Horsens & Friends. Rosa har gennem snart 40 år arbejdet for at styrke den rytmiske musikscene med fokus på talentstøtte og udvikling af international koncertvirksomhed. Bl.a. producerer Rosa den årlige Spot Festival og står bag en række andre musikinitiativer.

- Danmark har mere end nogensinde før brug for at styrke kreativiteten, og herunder er en musisk forståelse og det musiske regi enormt vigtigt. Mit hjerte banker for mødet mellem publikum og livemusikken, så for mig er det en ære og en glæde at være med til at sikre og videreføre det solide arbejde, Rosa har skabt, siger Claus Visbye. Han er valgt for en fire-årig periode med mulighed for genvalg.

Claus Visbye bliver formand for Rosa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce