Vejle-træner er kåret som årets e-sportstræner

Torbjørn Nyborg arbejder på Campus Vejles e-sportslinje, og han er træner for e-sportholdet North, der ligger helt i top i computerspillet Counter-Strike. Foto: DGI

Vejle-træner er kåret som årets e-sportstræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torbjørn Nyborg træner nogle af landets allerbedste Counter-Strike-spillere, og samtidig er han en rollemodel for de unge sportsudøvere.

Vejle: Torbjørn Nyborg, der er e-sportsansvarlig på Campus Vejle og træner for e-sportsholdet North, er blevet kåret som årets e-sportstræner af DGI. Han får prisen for blandt andet at være frontløber for en åben, sund og hjertelig e-sportskultur.

Prisen blev overrakt i forbindelse med DGI Esports trænerseminar i Vejle. Ved prisoverrækkelsen blev der lagt vægt på, at Torbjørn Nyborg har udmærket sig som e-sportstræner ved at være mere end en talentfuld skill-udvikler og en strategisk mastermind, der arbejder med den absolutte top inden for dansk Counter-Strike.

Som årets e-sportstræner modtager han eOddset-prisen og 5000 kroner.

Inspirerer andre trænere

Torbjørn Nyborg har dedikeret sig selv og sin tid til elementer, som e-sporten længe har tørstet efter: åbenhed, vidensdeling og refleksion. Gennem materialeudvikling, streams, netværksmøder og meget mere inspirerer Torbjørn Nyborg dagligt trænere til at skabe endnu bedre e-sportstræning, både i klubber, i foreninger og på skoler, skriver DGI i en pressemeddelelse om udnævnelsen.

DGI ønsker netop, at e-sportsforeningerne fremmer en delings- og træningskultur, som den Torbjørn Nyborg står for. Ved prisoverrækkelsen blev det også fremhævet, at Torbjørn Nyborg har omlagt sin livsstil. Derved er han ikke blot en rollemodel for sine spillere, han er samtidig et lysende eksempel for alle dem, der ønsker at inspirere og udvikle spillere og mennesker.

Ud over Torbjørn Nyborg var fire trænere med i slutspurten om titlen, nemlig Jannick Bynk Kubel, træner hos Hillerød eSport, Daniel Vorborg, Copenhagen Flames, Tenna Christensen, e-sportslærer på Nordfyns Efterskole, og Anders Jørgensen, træner hos HFK Esport (Haderslev Fodbold Klub).

Vejle-træner er kåret som årets e-sportstræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce