Dronningen fik digital buket

Pr-foto: Tine Hvolby

Dronningen fik digital buket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - I forbindelse med sit besøg i Spinderihallerne Vejle, modtog H. M. Dronningen en buket, som er noget ud over det sædvanlige - og vist nok den første af sin slags.

Live: Følg regentparrets besøg i Vejle

Det oplyser Spidnerihallerne i en pressemeddelelse.

Buketten består af flere end 100 unikke blomster og en helt særlig blomst i midten. Blomstens fire blade er lavet med inspiration i fire opsætninger, som H. M. Dronningen har lavet enten scenografi eller kostumer til: Hyrdinden og Skorstensfejeren, Snedronningen, Tommelise og De vilde svaner.

Digitalt design

Alle blomster er først tegnet og programmerede digitalt. Derefter er de udskåret med laser eller printet med en 3D printer i træ, plast og kobber. Kobberblomsterne vil skifte farve med tiden. Buketten er samlet med et smukt læderhåndtag. Små insekter gemmer sig mellem blomsterne og bladene, som er lavet af pap. Insekterne kan summe og danneborg kan vifte. Kronen på værket er ballerinaen i midten, der kan danse rundt om sig selv.

Galleri: Regentparret i Vejle

Bevægelses- og lydeffekterne er tilføjet med "Little bits", teknologier som børn kender fra FabLab's, og som bruges på flere og flere skoler.

Designer-dreng overrakte

Seks-årige Simon Egebæk, der overrakte buketten til H. M. Dronningen, leger selv med 'Little Bits' til daglig i FabLab Spinderihallerne. Han bor i Bredballe ved Vejle og har fulgt bukettens tilblivelse, fra den blev tegnet hjemme på mors computer, til den blev fabrikeret og sat sammen i værkstedet.

Buketten blev designet af Kathja C. G. Egebæk, 41 år, grafisk designer og indehaver af reklamebureauet "Grafix Disajn". Sammen med arkitekt Ana Catarina Cabral fra Portugal, som er Lableder i Spinderihallerne.

- Min filosofi er: Alt kan lade sig gøre til det modsatte er bevist! Derfor tog jeg med glæde og ære imod udfordringen fra Spinderihallerne om sammen med Ana at skabe en smuk buket til Hendes Majestæt Dronningen, fortæller Kathja Egebæk.

- Nogle af koderne til blomsterne er udviklet af en amerikaner, som har delt sin "opskrift" med 3-4 "ingredienser" (blomsterdele) på nettet. Vi har så opfundet mindst 15 nye blomsterdele, som vi ligeledes vil gøre tilgængelige for andre på 'Thingiverse.com'", forklarer Ana Cabral.

- Samarbejdet har været fantastisk. Det blev til en masse hyggeligt nørderi, afprøvning af ideer, tilpasning af tegninger, justering af udstyr, gode grin, lange dage og lidt sved på panden når elektronikken drillede, siger Kathja Egebæk.
Pr-foto: Tine Hvolby
Pr-foto: Tine Hvolby
Pr-foto: Tine Hvolby
Pr-foto: Tine Hvolby
Pr-foto: Tine Hvolby
Pr-foto: Tine Hvolby

Dronningen fik digital buket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce