Keops-stifter fylder 60


Keops-stifter fylder 60

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag fylder Ole Vagner 60 år. Han begyndte karrieren som bankmand, først som elev i Københavns Handelsbank i hjembyen Esbjerg 1970 og fik senere direktørposter i Himmerlandsbanken og Alm. Brand Bank. Men Ole Vagner forlod bankverdenen i 1989 for at hellige sig ejendomsbranchen på fuld tid. Han havde allerede i 1987 stiftet selskabet InvestorPartner, der senere blev kendt som Keops. Selskabet blev efter et par år børsnoteret og kendt for sine risikable ejendomsobligationer. 20 år efter stiftelsen - i maj 2007 - solgte han selskabet, så de islandske selskaber Fons og Baugur tilsammen blev hovedaktionærer, og Ole Vagner kunne trække sig tilbage som en meget velhavende mand. Faktisk indbragte salget Ole Vagner en plads på Berlingske Nyhedsmagasins liste over Danmarks rigeste med en formue på cirka 2,6 milliarder. Herefter proklamerede den driftige forretningsmand, at han fremover ville holde sig fra risikable investeringer og i stedet bruge tid på sine fritidsinteresser. - Efter mange års hårdt arbejde er det befriende at få friheden til at gøre, hvad jeg har lyst til, og jeg har besluttet at realisere en gammel drøm om at sejle jorden rundt, sagde Ole Vagner dengang til Erhvervsbladet. Han sejlede jorden rundt i sin Oyster 62-sejlbåd - over Atlanten til Caribien og med stop på Galapagos og i Polynesien. Derfor måtte han for en stund svigte vennerne i fritidsbandet A-Band, hvor Ole Vagner spiller bas. /ritzau/

Keops-stifter fylder 60

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce