Nyt rekordår for STB Byg

Én af STB Bygs mange opgaver i 2014 er daginstitution Mælkevejen i Langeskov. Det 2300 m² store bæredygtige byggeri har plads til 254 børn, og blev opført for Kerteminde Kommune, mens den eksisterende institution fortsat fungerede.

Nyt rekordår for STB Byg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - Med en omsætning på 224 mio. kroner og et overskud efter skat på 11,1 mio. kroner leverede STB Byg med hovedsæde i Vejle og håndværkerafdeling i Jelling et nyt rekordresultat.

I forhold til 2013 voksede omsætningen med 30 procent til 224 mio. kroner, mens resultatet blev mere end fordoblet.

STB Byg har i 2014 arbejdet på en række spændende opgaver.

Lokalt gælder det blandt andet ombygningen af VUC på Campus Vejle, men også et nyt rådhus i Varde, multimediehuset Dokk1 og boliger til udviklingshæmmede i Aarhus, nyt psykiatrisk sygehus og akutsygehus i Aabenraa, en ny daginstitution til 254 børn i Langeskov på Fyn og fremtidens plejeboliger i Holbæk er det blevet til i 2014.

Med byggeriet i Holbæk har STB Byg taget det første skridt ind på det sjællandske marked, og flere er på vej.

STB Byg skal således opføre 20 boliger i Tølløse, og i Næstved er salget af 15 boliger, der skal opføres af STB Byg på en grund, som STB Byg selv har fundet og ejer, netop gået i gang.

Satser på Sjælland

- Vi vil gerne skynde os langsomt. Det er vigtigt for os, at organisationen udvikler sig parallelt med et øget antal byggerier, så både kvalitet og økonomi følger med, men vi tænker da, at 2015/2016 meget vel kan blive årene, hvor STB Byg for alvor går i land på Sjælland, siger STB Bygs adm. direktør Jens Winther.

Kæmpe renovering

Trods aktiviteterne på Sjælland, forbliver STB Byg A/S yderst synlig i Trekantområdet.

Virksomhedens hidtil største ordre på 175 mio. kroner blev vundet i december 2014 og omfatter renoveringen af 189 lejligheder i Korskærparken i Fredericia.

Renoveringen omfatter syv blokke og arbejdet strækker sig frem til udgangen af 2016.

Beboere i arbejde

I forbindelse med renoveringen etablerer STB Byg sammen med den almene boligforening, Boligkontoret Fredericia, og Fredericia Kommune sit eget "jobcenter" på byggepladsen.

- Der er en høj arbejdsløshed blandt områdets cirka 5000 beboere, og dem vil vi naturligvis gerne være med til at hjælpe. Vi forventer at have 50 mand på pladsen i løbet af renoveringen, og min ambition er, at fem af dem bliver beboere fra området. Vi har ikke lagt os fast på funktionerne, nu skal vi først finde ud af, hvad beboerne har lyst til og kan byde ind med. Det kommer der altid det bedste ud af, forklarer Jens Winther.

Han forudser, at STB Byg også i 2015 kommer ud med et flot resultat.

- Vores ordrebeholdning er rekordstor, og den rækker langt ind i 2016, siger Jens Winther.
I Vejle stod STB Byg i 2014 blandt andet for ombygningen af VUC på Campus Vejle.foto: Torben Glyum
I Vejle stod STB Byg i 2014 blandt andet for ombygningen af VUC på Campus Vejle.foto: Torben Glyum

Nyt rekordår for STB Byg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce