Vejle bliver base for handicapidræt-forbund

Syv ansatte fra Dansk Handicap Idræts-Forbund har nu base på 4. sal i Vejle Musikteater, hvor de deler mødelokaler med Vejle Kommunes kultur- og fritidsforvaltning.foto: Benny F. nielsen

Vejle bliver base for handicapidræt-forbund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) indtog i går 4. sal af administrationsbygningen i Vejle Musikteater.

Flyttekasser, reoler og andet inventar proppede flyttefolk ind i elevatoren, og på øverste etage stod syv ansatte klar til at tage imod.

Handicapidrættens forbund har skiftet Lunderskov ud med Vejle, hvor forbundets Team Syd nu deler mødelokaler med Vejle Kommunes kultur- og fritidsforvaltning, der har indskrænket aktiviteterne på etagen for at give plads til den nye sambo.

Vejle bød sig til

- Vejle vil handicapidrætten og har meldt ud, at kommunen vil være handicapidrættens hovedstad. Derfor giver det rigtig god mening, at vi flytter sammen med disse gode mennesker, så vi kan få et fagligt inspirerende miljø. Samtidig har vi en længere periode været på udkig efter et andet sted, og Vejle bød sig til, fortæller Søren Jul Kristensen, breddechef i DHIF og chef for forbundets to teams i Vejle og Viborg.

Viborg-kontoret, der tæller otte mand, dækker Region Midt og Nord og breddearbejdet, mens Vejle-kontoret dækker Region Syddanmark og står for forbundets udviklingsarbejde. DHIF har sin hovedadministration og eliteafdeling siddende i Idrættens Hus i Brøndby, og i alt har forbundet 40 ansatte, hvoraf mange er i flex- og skånejob.

Slidte lokaler

- Vi har siddet på det gamle rådhus i Lunderskov, men lokalerne er ikke længere hensigtsmæssige. De er gamle og slidte, og om sommeren er de for varme. Samtidig havde vi ikke noget miljø, vi kunne læne os opad rent fagligt i huset. Det er det, vi har været på udkig efter og får her, fortæller Søren Jul Kristensen.

De syv ansatte skal sidde i et 50 kvadratmeter stort kontor bag en glasfacade, mens DHIF-folkene skal dele to mødelokaler med resten af huset.

Udvikle handicapidræt

- Vi skal have en relation til hinanden i huset omkring det idrætsfaglige. I Vejle har vi fokus på handicapidrætten, og at DHIF nu rykker ind i huset gør, at vi kan udvikle tingene sammen. Vi vil gerne finde en model, hvor alle vores idrætsforeninger tænker handicappede ind i deres tilbud og derfor også naturligt melder sig ind i DHIF, ligesom de i dag er med i DIF og DGI, fortæller idræts- og fritidschef i Vejle Kommune, Kurt Smidt, der bød forbundsfolkene velkommen.

Vejle bliver base for handicapidræt-forbund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce