Vejle kan prale med Nordens stejleste byvej

Troels Vesterlund Nielsen har tidligere prøvet kræfter med Vejles stejleste bakker, når han deltog i Grejsdalsløbet. Nu er ryttercyklen skiftet ud med en tungere model, men vejlenseren er stadig glad for byens stejle gader, som i hans øjne gør Vejle speciel.

Vejle kan prale med Nordens stejleste byvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

vejle - Vejle er kendt for sine mange bakker. Men det vil nok være en overraskelse for de fleste, at Vejle kan have Skandinaviens stejleste byvej. Det er Chr. Winthersvej, der går op til Uhrhøj, som bejler til titlen, ifølge hjemmesiden danskebjerge.dk.

GALLERI: Se alle billederne her

Den 521 meter lange vej fra Jellingvej op mod Uhrhøj stiger i gennemsnit 11,5 procent, hvilket svarer til 59,8 højdemeter. Men på det stejleste punkt lige inden Gl. Kongevej er stigningsprocenten hårrejsende 25, hvilket Landinspektørfirmaet LIFA har målt for Vejle Kommune.

De 25 procent er én procent mere end Skivebakken, der er den stejleste vej i norske Bergen, der er kendt for sine stejle veje.

Hjemmesiden Danskebjerge.dk har også undersøgt stigningsprocenterne i Sydsverige og Harzen, og her kommer ingen over stignigen på Chr. Wintersvej.

Danskebjerge.dk har været rundt med vaterpas og målt Danmarks stejleste bakker, og listen viser, at Vejle har tre veje i top fem og otte veje i top 20.

Læs om målingerne og nye bakkeskilte i torsdagens udgave af Vejle Amts Folkeblad.
Troels Vesterlund Nielsen overbeviste Jane Knudsen og teknisk forvaltning om, at Vejle burde profilere sig med sine stejle gader. Det fik kommunen til at hyre en landmåler, så de stejleste bakker nu officielt er målt op.

Skiltene, der er sat på en stander af cortenstål, viser bakkernes stigningsprocenter og fortæller historien bag vejnavnene. Samtidig er der sat en såkaldt mobistick på, så man via sin smartphone kan hente flere oplysninger hos Visit Vejle og hjemmesiden danskebjerge.dk.

Annonce
Annonce