Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Låsby-Svendsen i hopla i Vorbasse

Allerede fra morgenstunden var Låsby-Svendsen i aktion på det, han selv omtalte som Danmarks bedste marked.

Låsby-Svendsen i hopla i Vorbasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vorbasse - Der er endnu et par timer til, at det officielt går løs på Vorbasse Marked. Men allerede fra morgenstunden var der godt gang i handlerne på markedspladsen.

Som sædvanligt var den kendte handelsmand Låsby-Svendsen i fuld vigør. Han havde dog ikke på forhånd besluttet sig for, hvad han ville handle med.

- Lad os se op ad dagen, hvad der dukker op, sagde Låsby-Svendsen, inden han bad avisens udsendte om hjælp:

- Er I kendte her på pladsen? Ved I, hvor man kan lave en banditstreg på 10 minutter?

Der var generelt rosende ord fra den 85-årige handelsmand til Vorbasse Marked.

- Det er Danmarks bedste marked. Alle vil gerne handle, og her er alle krejlere og banditter samlet.

En ferie

En af de faste gæster på Vorbasse Marked er "Sønderjyllands frækkeste hestehandler", Thomas Linnet.

Han har været i Vorbasse hver sommer i 20 år, og han nyder det.

- Alle andre tager på charterferie og betaler 5000 kroner for det. Vi tager på Vorbasse Marked og tjener 10.000, lød det fra Thomas Linnet.