Sparekassen støtter natteravne med 15.000

Natteravnene i Grindsted har fået 15.000 kroner af den Jyske Sparekasse, som Bjarne Raabjerg, til venstre og Thorkild Kærvang modtog af kunderådgiver Lone Olsen. Foto: René Lind Gammelmark

Sparekassen støtter natteravne med 15.000

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

grindsted - Onsdag eftermiddag mødte Thorkild Kærvang og Bjarne Raabjerg op i Den Jyske Sparekasse i Grindsted.

Her fik de en stor check på 15.000 kroner af kunderådgiver Lone Olsen, og det var bestemt ikke tilfældigt, at det var de gulklædte nattevandrere, der fik støtte af sparekassen.

- Det var så oplagt med alle de frivillige der passer på vores unge, så vi kan sove trygt om natten. Det er det med frivilligheden, hvor de giver noget uden at få noget tilbage, som vi gerne vil honorere. Jeg var slet ikke i tvivl om, at de skulle have støtte, da jeg så deres ansøgning, begrunder Lone Olsen støtten til Natteravnene i Grindsted.

Glad kasserer

Det er endnu så nyt for Natteravnene, at bestyrelsen ikke har taget stilling til, hvad pengene skal bruges til.

- Vi fik besked for en uge siden, og vi er utrolig glade for støtten. Det er et stort beløb for os. Vi har fået 14 nye medlemmer, og de bliver tilbudt at komme på førstehjælpskursus. Det koster jo en del penge, siger Thorkild Kærvang, der er kasserer i Natteravnene i Grindsted.

Han flyttede til Grindsted i 2008 og kom med i Natteravnene i 2009.

I 2014 har Den Jyske Sparekasse haft yderligere fokus på den lokale støtte og har uddelt mere end en kvart million kroner i markedsområdet. Der er blevet uddelt otte gange 15.000 kroner og i november har alle sparekassens 30 filialer hver uddelt 5000 kroner i lokalområdet.

Udover checken fik Natteravnene også poser med flødekarameller til uddeling i nattelivet.

Sparekassen støtter natteravne med 15.000

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce