Fredericia møder FC Porto


Fredericia møder FC Porto

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først så Fredericia Billard Klub ud til at være kommet i en rigtig god pulje i Europa Cuppen. Ingen af spillerne hos østrigske WBA, græske Gas Magnesias eller belgiske Kortrijkse indgød overvældende respekt, så de detroniserede danske mestre så ud til at have en god chance for at nå finalen. Men så opdagede det internationale forbund, at der var begået en fejl. Stjerneholdet FC Porto var slet ikke røget med i lodtrækningen, så derfor blev alle deltagerne spurgt, om de havde noget imod, at der blev trukket lod om en placering til portugiserne. Ingen af holdene var så usportslige at afvise den appel. Og så endte Porto i Fredericias pulje, hvilket naturligvis svækkre FBK's chancer. - Vi stod på papiret med en rigtig god chance for at nå finalen, men nu bliver et svært, erkender Kim Nielsen fra FBK. FC Portos spanske førstemand Daniel Sanchez regnes af mange for at være den næste konge af 3-bande karambole i Europa og Portos andenmand er tyrkiske Semih Sayginer, der år efter år vinder VM i kunststød. - Da jeg gav drengene besked om lodtrækningen, sagde Brian (Brian Knudsen, FBK's førstemand, red.), at det blev rart med modstand inden finalen. Og vi ved, at alt kan lade sig gøre - vi har også et godt hold, siger Kim Nielsen. Europa Cup-kampene spilles i den østrigske hovedstad Wien i weelenden 24.-26. april. De fredericianske spillere har muligheden for at skærpe deres stød i næste weekend (3.-5. april), hvor der er individuelt DM i Odense med deltagelse af tre FBK-spillere.

Fredericia møder FC Porto

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce