Tre europamestre skifter til Fredericia HK

Casper Mortensen blev lykønsket af sin mor Helle Mortensen, da spillerne på Danmarks ynglingelandshold i herrehåndbold søndag blev modtaget af familie og venner i Københavns Lufthavn Kastrup efter fredag at have vundet VM i Bahrain. Finalekampen blev spillet mod Kroatien. (Lars Nybøll / POLFOTO)
Foto: NYBØLL LARS/POLFOTO

Tre europamestre skifter til Fredericia HK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia HK har ambitioner om, at Danmarks største talenter på håndboldfronten skal spille i klubben, og ifølge Dansk Håndbold Forbunds (DHF) hjemmeside har FHK skrevet kontrakt med tre af spillerne fra U21-landsholdet. De tre spillere, Rasmus Jensen, Morten Thrane og Casper U. Mortensen, var alle med til at vinde EM-guld til Danmark i Rumænien sidste år, og de har netop været til træningssamling med landsholdet i Kolding. Her står de alle opført med Fredericia HK som klubnavn i DHF's oversigt over U-landsholdspillere. De tre spilleres klubskifte er ikke bekræftet af FHK, og den ene af spillerne, Casper U. Mortensen, vil heller ikke tale om sin kommende klub. I hvert fald ikke lige nu. - Hvis det handler om klubskifte, har jeg ingen kommentarer før i slutningen af næste uge, siger Casper U. Mortensen. Avisens kilder bekræfter dog, at DHF har anført korrekt klubnavn ved spillerne, og dermed er FHK tættere på at kunne stille fuldt hold i den kommende sæson, hvor ti spillere fra den trup, der indledte sidste sæson, er væk. Tilbage er kun Paw Peters og Rasmus Bertelsen til venstre back, playmakerne Kasper Christensen og den nye spillende trænerassistent Mads Kiib, samt højre back Palle Hansen og højre fløj Rasmus Matthiessen. De seks mand suppleres nu af tre U21-landsholdspillere, der hentes henholdsvis hos Ajax København og Bjerringbro/Silkeborg. Rasmus Jensen fyldte 20 år for en måned siden. Han kommer fra Bjerringbro/Silkeborg, er stregspiller og har spillet 21 U 21-landskampe og scoret 58 mål. Casper U. Mortensen og Morten Thrane kommer begge fra Ajax København, og er begge 190 centimeter høje. Casper U. Mortensen er 19 år, venstre fløj med 22 landskampe og 116 mål på kontoen, mens Morten Thrane er højre fløj, tæt på 21 år. Han har spillet 24 landskampe og scoret 55 mål. Direktør i FHK, Tinna Hvalkoff, holder ferie og har ikke reageret på avisens opkald, men hun siger til håndboldsiden www.hbold.com, at hun ikke kan bekræfte de nye spillere, men at hun regner med, at FHK i alt skal have otte nye spillere.

Tre europamestre skifter til Fredericia HK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce