Garmisch-Partenkirchen: Skiløb på Tysklands top

Kandahar-pisten benyttes til styrtløbskonkurrencer, men har også sektioner for børneskiskoler. Foto: Fend Studios

Garmisch-Partenkirchen: Skiløb på Tysklands top

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Garmisch-Partenkirchen er meget andet end nytårsskihop

Jeg drøner ned ad den sorte piste langs Hausbergbahn i Garmisch-Partenkirchen. Det går stærkt, for det SKAL gå stærkt. På toppen af pisten har jeg overhalet nogle teenagere, der øvede sig i at være smarte. - De har langt igen, men de skal jo starte et sted, tænker jeg. Jeg skulle slet ikke have været på den piste. Dels er jeg ikke helt kommet mig efter et rygsøjlebrud på en italiensk piste for et år siden, dels havde jeg planer om en anden retning i terrænet. På vej op i Hausbergbahn-liften planlagde jeg at tage et billede fra toppen af Tysklands højeste bjerg, Zugspitze (2962 meter over havet), og sende det til en veninde hjemme i Danmark - bare for at gøre hende misundelig. Dagen var startet med Kaiserwetter - kun med små skyer på himlen, der får billeder til at starte drømme. Det skulle være et panoramabillede med de næsthøjeste tinder og noget af den solbeskinnede dal - og et par farvestrålende skiløbere i forgrunden. Jeg tjekkede, hvordan solretningen ville være om et par timer. Helt perfekt. Men pludseligt kom jeg i tanke om, at rygsækken, der er specielt designet til at kunne modstå styrt på og uden for skipister, stod nede i skiudlejningen - pakket med fotoudstyr. Derfor er jeg på piste 2, sort. Ugens første tur. Pisten har to skarpe og stejle sving. Det første tager jeg på den venlige måde - venligt over for min krop. Det går perfekt. Det næste tager jeg på den aggressive måde - hårdt og hurtigt. Det går perfekt. På de sidste par hundrede meter slapper jeg lidt af og nyder, at jeg er på vej mod tidligere teknik, hurtighed og mod. Men så suser teenagerne forbi og ødelægger også den fornøjelse.

Fakta
Garmisch-Partenkirchen ligger i den sydlige del af den tyske delstat Bayern - tæt på Østrig - og har 26.000 indbyggere. De sammenvoksede byer, Partenkirchen og Garmisch, har beholdt deres bymidter og egenarter.Byen ligger ved sammenløbet af floderne Loisach, der kommer fra Tyrol, og Partnach, der har sit udspring i Wettersteinbjergene mellem Ammergebirge i nordvest, Estergebirge i øst og Wettersteingebirge med Tysklands højeste bjerg, Zugspitze, i syd.Mange af byens husfacader er smukt dekorerede med Lüftlmalerei - freskoer, der fortæller historien om husenes beboere, regionen og dens traditioner. I gaderne spændende håndværkerbutikker - blandt andre Chokolaterie Amelie.Byen er mest kendt for den årlige skihopkonkurrence, som mange danskere ligger på sofaen og ser nytårsdag.Garmisch-Partenkirchen var vært for de olympiske vinterlege i 1936 - samme år som Berlin var vært for sommer-OL - og vært for de alpine verdensmesterskaber i skiløb i 1978.Læs mere om Garmisch-Partenkirchen på www.facebook.com/Rejselandet-Tyskland og www.zugspitze.com og om skiskole og skileje på www.skischule-gap.de.
Skiløb på Tysklands tag. Foto: Bent Bernardi Sørensen
Skiløb på Tysklands tag. Foto: Bent Bernardi Sørensen

Perfekte forhold

Rygsækken står, hvor jeg stillede den for en time siden. Jeg starter forfra - med samme plan om Zugspitze, men de små skyer er blevet voksne og fylder nu hele himlen. Hvide er de heller ikke mere. Zugspitze må vente. Terrænet, der kaldes Garmisch-Partenkirchen Classic, lokker allerede med flere dages skiløb. Ikke alt er supermoderne, men det fungerer perfekt. Der er absolut ikke noget at kritisere. I bunden af Kreuzeckbahn viser en lystavle med grønne x'er, at 45 af 46 pister er åbne. Den eneste med rødt x er sjovt nok den, jeg lige er kommet ned ad, så selv det, der ikke er i orden, fungerer perfekt. Skiturens anden dag starter mindst lige så elendigt som første dag. I skiudlejningen er mine private slalomstøvler væk. Jeg havde stillet dem på en hylde sammen med andre skiløberes udstyr. Skistøvler er ikke uerstattelige, men de koster immer væk 3500 kroner, og det tager tid at finde afløsere og få støbt inderstøvler, så de passer til fødderne. Efter en halv times søgen i alle kroge af den store butik og skiværkstedet, viser det sig, at en servicemedarbejder har taget støvlerne ind på værkstedet for - i en god mening - at undersøge finesserne ved et par Fischer-støvler, som butikken ikke selv forhandler.

Fra en langsomt kørende lift kan man nyde udsigten over Tysklands tag. Foto: Bent Bernardi Sørensen
Fra en langsomt kørende lift kan man nyde udsigten over Tysklands tag. Foto: Bent Bernardi Sørensen

Drømmen om Zugspitze

Endelig er det tid til at forfølge planen om at nå til tops på Zugspitze. Første etape går via kabineliften og stoleliften Kreuzwankl-Ski-Express og videre ad kendte pister. På vej ned ad den sorte Kandahar 5a-piste, der benyttes til World Cup i styrtløb, er jeg lige kommet - smukt, synes jeg selv - ud over et af pistens hang (et sted, hvor det går stejlt ned, red.). Jeg har bøjet knæene for ikke at få for voldsomt afsæt ud over hanget. Bagfra kommer en skiløber svævende forbi, lander totalt ukontrolleret og bliver væk i et hvidt inferno. Jeg finder manden mellem nogle træer cirka 100 meter nede. Han har mistet skiene, halvanden stav og lidt blod fra en flænge i ansigtet. Selv om det er forbudt at løbe på ski uden hjelm, er han barhovedet. Han råber en masse ord, der er for grimme til at trykke i en pæn avis. Da jeg har sikret mig, at han ikke har brug for anden hjælp end min, henter jeg hans ski længere nede ad pisten. Hårdt arbejde for mine stakkels lårmuskler og lunger. Den øverste halvdel af den knækkede stav smider manden ind i skoven. Det bebrejder jeg ham som start på et mindre skænderi. Jeg forklarer ham, at det er uansvarligt at drøne af sted uden hensyn til andre. - Das ist Scheiß egal, hvæser han. Det er pisse ligegyldigt. - Ikke hvis du slår dig ihjel - eller slår andre ihjel. Det er faktisk værre! Har du ikke noget at komme hjem til? - Kun havearbejde og et forlist ægteskab. Vi følges ned uden at tale sammen. Jeg skal med toget til Zugspitze og stopper foran serveringsstedet Kandahar 2. Jeg siger farvel til manden og beder ham passe på. - Jeg vil gi' en kaffe, svarer han. - Tak, men jeg drikker ikke kaffe. Jeg kan nå en lille øl, inden toget kører. Manden klikker skiene af, smider sin eneste skistav og går den modsatte vej.

Terrænet, der kaldes Garmisch-Partenkirchen Classic, lokker allerede med flere dages skiløb. Ikke alt er supermoderne, men det fungerer perfekt. Foto: Bent Bernardi Sørensen
Terrænet, der kaldes Garmisch-Partenkirchen Classic, lokker allerede med flere dages skiløb. Ikke alt er supermoderne, men det fungerer perfekt. Foto: Bent Bernardi Sørensen

Togskinner inde i bjerget

Mens jeg venter på toget ved stoppestedet Kreuzeck-/Alpspitzbahn, fantaserer jeg om, at Helene Fischer vil stå på en alpetop med smuk udsigt og synge "Atemlos". Det burde hun gøre. Hun har trods alt samme navn som mine skistøvler. Men nu kommer toget - Bayerische Zugspitzbahn Zahnradbahn, et tandhjulstrukket tog på et kun 100 centimeter bredt spor. Den normale sporbredde er 143,5 centimeter. Toget er startet inde i bydelen Garmisch (707 meter over havet) bag den store banegård og har passeret Hausberg og fortsætter nu mod Grainau, Eibsee og Zugspitzplatt. Toget er næsten fyldt med skiløbere og andre naturelskere. Jernbanelinjen blev bygget 1928-30 i tre tempi. Første etape på 3,2 kilometer var midterstrækningen fra Grainau (750 meter over havet) til Eibsee (973 meter). Derefter den 7,5 kilometer lange strækning fra Garmisch til Grainau. 8. juli 1930 blev det sidste stykke åbnet - 7,9 kilometer lange sektion fra Eibsee til topstationen Schneefernerhaus, hvoraf de sidste 4446 meter er gennem en tunnel inde i bjerget. Fra stoppestedet Eibsee kan man også komme op på Zugspitze med en helt ny svævebane med en højdeforskel på 1945 meter og et spænd på 3213 meter, der begge er verdensrekorder. De sidste næsten fire en halv kilometer gennem den mørke tunnel kan jeg ikke lade være med at være imponeret over, at man for 90 år siden i løbet af få måneder lavede en tunnel inde i bjerget for at kunne komme mere end to kilometer op over byens højde ved hjælp af et lokomotiv på en tandhjulsbane. Det oprindelige lokomotiv, der kørte fra 1929 til 1990, er udstillet nede i Garmisch-Partenkirchen. Fra platformen inde i bjerget løftes man med elevator de sidste meter til toppen, hvor der er ved at blive opført et flot topcenter. Det ikoniske kors på Zugspitze er for tiden ikke Tysklands højeste punkt. Det er midlertidigt overgået af en gul kran. Det oprindelige kors fra 1851 findes nu på Werdenfels Museum nede i byen. Det blev erstattet i 1993 af et nyt, der i 2009 fik ny guldbelægning.

Det oprindelige tog, der kørte i bjergtunnellen fra 1929 til 1990 - bygget på AEG Berlin og med en topfart på 50 km/t. Foto: Bent Bernardi Sørensen
Det oprindelige tog, der kørte i bjergtunnellen fra 1929 til 1990 - bygget på AEG Berlin og med en topfart på 50 km/t. Foto: Bent Bernardi Sørensen

Tysklands top

Skiområdet på Zugspitze har cirka 20 kilometer røde og blå pister. Inden man begiver sig ned ad de længste til Brunntal, kan man på en lystavle orientere sig om ventetiden for at komme retur med liften. En fornem service, så man ikke risikerer at komme for sent, når man skal retur med toget. Hvis man tager første tog op til Zugspitze og retur med det sidste, har man rigelig tid til at gennemløbe terrænet på ski eller snowboard og til at sidde på for eksempel Restaurant Gletschergarten og nyde en wienerschnitzel, en mørk König Ludwig-fadøl og den forrygende udsigt fra Tysklands top - blandt andet til nærliggende Schneefernerkopf (2874 meter), Wetterwandeck (2698 meter) og ned til Weisses Tal.

Freskoerne på husfacaderne i Garmisch-Partenkirchen fortæller historier om beboerne, regionen og dens traditioner. Foto: Bent Bernardi Sørensen
Freskoerne på husfacaderne i Garmisch-Partenkirchen fortæller historier om beboerne, regionen og dens traditioner. Foto: Bent Bernardi Sørensen
Det moderne tog, der kører fra Garmisch-Partenkirchen gennem en tunnel til toppen af Tysklands højeste bjerg. Foto: Bent Bernardi Sørensen
Det moderne tog, der kører fra Garmisch-Partenkirchen gennem en tunnel til toppen af Tysklands højeste bjerg. Foto: Bent Bernardi Sørensen
Tysklands højeste punkt er markeret med et kors, der er overtrukket med ægte guld. Foto: Marc Gilsdorf
Tysklands højeste punkt er markeret med et kors, der er overtrukket med ægte guld. Foto: Marc Gilsdorf

Garmisch-Partenkirchen: Skiløb på Tysklands top

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce