Hotelanmeldelse: Legoland har fået nyt hotel

Voksenafdelingen består af en stor dobbeltseng og et lille bord. Foto: Torben Holst

Hotelanmeldelse: Legoland har fået nyt hotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legoland har med sit nye slot fået flere overnatningsmuligheder med temaer. Castle Hotel med 142 værelser har temaerne drageridder, prinsesse og troldmand.

Legoland har i mange år været kendt for sine overnatningsmuligheder, hvor der indgår forskellige temaer for især børnefamilier. For eksempel prinsesser, pirater, riddere og ninjagoer. Nu har parken i Billund fået Castle Hotel med 142 nye værelser med godt 700 senge.

Hotellet er bygget som et gammelt slot, der skal lede gæsternes tanker hen på eventyr med drager, prinsesser og riddere. Og allerede ved ankomsten bliver gæsterne mødt af lyden af riddere, sværdslag og hestevrinsk i højttalerne.

I receptionen får man nøgler udleveret af personale klædt som i et eventyr. Modtagelsen er venlig, og det er nemt at finde sit værelse, da Castle Hotel primært består af værelser og slottets store restaurant.

Legoland Castle Hotel
Åstvej 20-22,

7190 Billund

www.legoland.dk.
Når man er tjekket ind på det tematiserede slot, kan man være heldig at møde rigtige prinsesser. Foto: Flemming Larsen
Når man er tjekket ind på det tematiserede slot, kan man være heldig at møde rigtige prinsesser. Foto: Flemming Larsen

Værelset

Og når man kommer ind på værelse 1007 i stueetagen, bliver man igen glad. Det tematiserede værelse er indrettet med effekter - blandt andet glade Lego-figurer, sværd på væggene og farvestrålende mosaikker.

Man kunne sagtens bruge lang tid på at betragte udsmykningen af værelset. Lukke øjnene og drømme sig til eventyret med prinsesser og riddere. Skulle man blive træt af det, er der god wi-fi-forbindelse på værelset, hvilket er vigtigt, når man har to piger på 10 år med.

Men, for der er et lille men. Som de prinsesser, pigerne er, kunne de næsten mærke ærten gennem madrassen. De syntes begge, at køjesengen var lidt hård at overnatte i.

Selve værelset er indrettet med en børneafdeling med en køjeseng til børnene i den ene ende, en smal gang med en dør ind til badeværelset og en afdeling til de voksne med en dejlig stor dobbeltseng i den anden ende. Det er godt tænkt, men jeg ville have foretrukket en skydedør mellem de to afdelinger.

Badeværelset er fint indrettet med et stort bord under spejlet med plads til forskellige ting. Og så har designerne bag Castle Hotel tænkt på både familiens store og små medlemmer. Der er både en lille og en stor bruser.

Badeværelset er lyst og venligt med hvide klinker på væggene. Det er udsmykket med et enkelt sværd og en knaldrød hårtørrer. Og som en smart detalje er også skyllet til toilettet i væggen flot dekoreret.

Legolands største investering
Legoland Castle Hotel er et nyt område på 8000 kvadratmeter i Legoland, der byder på overnatninger, legeområder og restaurant. Det tematiserede slotshotel er designet til børnefamilier. Det byder på 142 værelser med over 700 sengepladser og 900 legomodeller. Hotellet har kostet 200 millioner kroner at bygge, og det er dermed forlystelsesparkens hidtil største investering.
Pigerne så deres snit til at forsøge at overtage dobbeltsengen i stedet for at skulle sove i køjeseng. Foto: Flemming Larsen
Pigerne så deres snit til at forsøge at overtage dobbeltsengen i stedet for at skulle sove i køjeseng. Foto: Flemming Larsen

Restauranten

Der er noget eventyrligt over restauranten på Castle Hotel. De store hvælvinger er med til at skabe en god stemning, og selv om der er plads til mange, føles det ikke på noget tidspunkt sådan.

Restauranten byder på a la carte med et stort og varieret menukort, så uanset om man er til fisk, kød eller vegetarretter, kan man få sine ønsker opfyldt. Der er også lækre børnemenuer - eller en burger med pommes frites, der er formet som legoklodser.

Da vi besøgte stedet, var der også mulighed for at vælge buffet. Den koster 249 kroner pr. person for voksne og 125 kroner for børn. Buffeten serveres til efter påske.

Morgenmadsbuffeten er også lækker, uanset om man er til røræg med sprød bacon og pølser, rugbrød med forskellige slags pølser eller lyst brød og wienerbrød. Her dumper mange morgenmadsrestauranter, fordi en del af tingene er bake-off. I restauranten på Castle Hotel er alt friskt og hjemmelavet.

I køjesengen er der tre sovepladser. Men som de prinsesser, de medbragte 10-årige piger er, kunne de næsten mærke ærten gennem madrassen. De syntes begge, at køjesengen var lidt hård at overnatte i. Foto: Torben Holst
I køjesengen er der tre sovepladser. Men som de prinsesser, de medbragte 10-årige piger er, kunne de næsten mærke ærten gennem madrassen. De syntes begge, at køjesengen var lidt hård at overnatte i. Foto: Torben Holst

Pris

Opholdet på Castle Hotel koster for to voksne og to børn fra 2645 kroner inklusive morgenmad afhængigt af sæsonen og tidspunktet.

Legoland tilbyder dog mange forskellige pakker, blandt andet en, hvor entré til parken er inkluderet til fra priser på 2995 kroner.

Overnatning foretaget 29. til 30. marts 2019.

Med en investering på 200 millioner kroner er slottet parkens hidtil  største satsning. En anden nyhed i år er riddershowet
Med en investering på 200 millioner kroner er slottet parkens hidtil største satsning. En anden nyhed i år er riddershowet "Battle of the Brick", som kan opleves fra 4. maj til 17. august i selve Legoland-parken med levende heste og riddere. Foto: Legoland
Da Rejser  besøgte stedet, var det muligt at vælge buffet. Den koster 249 kroner pr. person for voksne og 125 kroner for børn. Foto: Flemming Larsen
Da Rejser besøgte stedet, var det muligt at vælge buffet. Den koster 249 kroner pr. person for voksne og 125 kroner for børn. Foto: Flemming Larsen

Hotelanmeldelse: Legoland har fået nyt hotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce