Legoland slår portene op for nyt slotshotel

Legoland Castle Hotel åbner 29. marts. Hotellet er 25 meter højt, og de 142 værelser har temaerne drageridder, troldmand og prinsesse. PR-foto

Legoland slår portene op for nyt slotshotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I slutningen af marts åbner Legoland et stort, nyt hotelområde med navnet Castle Hotel med 142 værelser, der har temaerne drageridder, prinsesse og troldmand.

Legoland Billund Resort kan i år byde deres gæster velkommen til forlystelsesparken med det nye hotelområde Castle Hotel, der er bygget op omkring magi og eventyr om riddere, troldmænd og kongedømmer. Ikke mindre end 142 værelser med over 700 sengepladser er i slutningen af marts klar til at lade sig indtage af eventyrlystne børnefamilier. Hensigten er at skabe oplevelser, der kan suge børnene ind i det magiske univers, der opstår mellem barn og legoklods.

- Med Legoland Castle Hotel skaber vi et gennemført univers, der kommer til at overgå alt det, vi tidligere har formået. Det bliver et magisk sted for børnefamilier fyldt med eventyr og magi, og derfor er jeg også overbevist om, at børnene vil føle, de har boet på et ægte slot, når de kører hjem igen, siger direktør Christian Woller i en pressemeddelelse.

Legoland Castle Hotel
Legoland Castle Hotel er et nyt område på 8000 kvadratmeter i Legoland, der byder på overnatninger, legeområder og restaurant.Det tematiserede slotshotel åbner 29. marts og er designet til børnefamilier.

Det byder på 142 værelser med over 700 sengepladser og 900 legomodeller.

Med en investering på 200 millioner kroner er det parkens største investering.

En anden nyhed for 2019 er riddershowet "Battle of the Brick", som kan opleves fra 4. maj til 17. august i selve Legoland-parken med levende heste og riddere.

Legoland Billund Resort er en forlystelsespark i Billund. Det åbnede i 1968.

Det er i forvejen muligt at overnatte på Hotel Legoland eller Legoland Holiday Villa

Adressen er Åstvej 12-14, 7190 Billund.

Læs mere på www.legoland.dk.
Det nye område byder på et nyt, stort udendørs legeområde og et indendørs legeland i en restaurant. PR-foto
Det nye område byder på et nyt, stort udendørs legeområde og et indendørs legeland i en restaurant. PR-foto

Riddershow og legepladser

Slotshotellet er 25 meter højt og har adresse tæt på indgangen til Legoland. Rundt om hotellet kan besøgende slippe fantasien løs på en stor udendørs legeplads. En restaurant med plads til 300 spisende byder også på en indendørs legeplads. Overnattende gæster kan vælge mellem Drageridderværelse, Troldmandsværelse og Prinsesseværelse. På parkeringspladsen bliver gæsterne budt velkommen af drager og riddere bygget i legoklodser, og inden for vil man kunne opleve en festlig stemning, da slottets beboere er i gang med at pynte op til en stor ridderturnering.

- Det kommer til at ligne et slot, som vi kender det fra eventyrene. Bygget af materialer, der ligner datidens kampesten, med flotte lego-tematiserede tårnværelser, og et stort, grønt udenoms areal, hvor der blandt andet vil være en stor legeplads, til hotellets gæster, fortæller Christian Woller.

"Battle of the Brick" er navnet på et riddershow, som også har premiere i foråret fra 4. maj. Det bliver et show med lansekamp på hesteryg, fægtning og stunts.

Legoland slår portene op for nyt slotshotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce