Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Returbillet til Los Angeles tæt på at bryde 2000 kroner

Konkurrencen på flyrejser til Los Angeles er benhård, hvilket kommer forbrugene til gode. Men også andre oversøiske storbyer er rekordbillige at flyve til fra danske lufthavne. Foto: Nserrano/Wikimedia Commons

Returbillet til Los Angeles tæt på at bryde 2000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordbilligere flybilletter til oversøiske rejsemål. Billund Lufthavn overhaler lufthavnen i Hamburg i prissammenligning.

Flybilletter til oversøiske rejsemål er efter en stabil periode på et halvt års tid igen blevet billigere. I nogle tilfælde rekordbillige. Det gælder for eksempel rejser fra Billund til Los Angeles. I uge 44, som dækker de sidste dage af oktober og de første af november, kan man komme af sted for 2078 kroner, og her er vel at mærke tale om en returbillet inklusive skatter, men ikke nødvendigvis bagage. Beløbet svarer cirka til prisen for tre tanke benzin i en stor mellemklassebil for at sætte det yderligere i perspektiv.

Andre rekordlave billetpriser fra Billund finder man på rejser til Beijing (2530 kroner) og til Tokyo (3298 kroner). Fra København har man aldrig tidligere kunnet flyve til Sydney for 5758 kroner, men det kan man i uge 44.

Priserne er indsamlet af Travelmarket.dk, som hver fjerde uge udgiver Dansk Flyprisindex - en oversigt over prisudviklingen på flyrejser til 10 udvalgte europæiske og 10 oversøiske storbyer fra de største danske lufthavne og Hamburg Lufthavn.

Helt generelt er gennemsnitsprisen på en flybillet til de 10 oversøiske byer faldet med 20 procent siden 2010. Prissammenligningen afslører imidlertid, at prisfaldet ikke er jævnt fordelt på afrejselufthavnene. I uge 44 i 2010 var gennemsnitsprisen for en returbillet til de 10 oversøiske byer 3975 kroner, hvis man fløj fra Hamburg, mens man skulle af med 1430 kroner mere ved afrejse fra Billund. Valgte man Københavns Lufthavn, var der 1151 kroner at spare i forhold til afrejse fra Billund.

Men for første gang siden 2010 er Billund Lufthavn nu en billigere afrejselufthavn end Hamburg Lufthavn, når det gælder oversøiske rejser, og gabet til Københavns Lufthavn er reduceret til 351 kroner, når man sammenligner gennemsnitspriser til de 10 oversøiske byer.

Ole Stouby, direktør i Travelmarket.dk, forventer, at billetprisen til oversøiske destinationer falder yderligere, idet nogle af de traditionelle flyselskaber vil overtage lavprisselskabernes koncept, ligesom de har gjort det på europæiske ruter. Det vil sige, at udgangspunktet er en basispris, som man "bygger" ovenpå, for eksempel betaling for bagage, mad om bord, sædevalg m.m.

Senest har Lufthansa introduceret flybilletter til USA til 1000 kroner pr. enkeltrejse uden bagage.