Attitude og sene indskiftninger giver dansk EM-håb

Danmarks Rasmus Nissen Kristensen sammen med Andreas Skov Olsen og Joakim Mæhle ved 3-1 målet mod Østrig.

Attitude og sene indskiftninger giver dansk EM-håb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels Frederiksen var glad for spillernes udtryk på banen og sine effektfulde indskiftninger mod Østrig.

Danmark lever ved U21-EM efter en dramatisk sejr på 3-1 over Østrig. Og det er en lettelse for holdet, som ellers havde kurs mod en ligegyldig sidste gruppekamp mod Serbien, da Østrig havde straffespark ved 1-1.

Men Daniel Iversen fandt en redning frem, Joakim Mæhle scorede sit andet mål, og til sidst lukkede og slukkede indskiftede Andreas Skov Olsen til 3-1.

- Den præstation, vi leverede, det udtryk vi kom med og energien og viljen til at ofre sig, var vigtig, siger landstræner Niels Frederiksen efter sejren.

- Ingen skal være i tvivl om, at spillerne var trætte til sidst. Og de spillere, som startede inde i dag, og som også startede inde mod Tyskland, var rigtigt, rigtigt trætte til sidst. Det viste noget karakter og vilje til at ville præstere.

- Og så løfter det bare humøret, når man vinder fodboldkampe. Nu har vi noget at spille for i den sidste runde, hvilket vi ikke prøvede for to år siden. Det bliver nogle fede dage at arbejde hen mod kampen mod Serbien.

Også tomålsskytten Joakim Mæhle er glad for ikke skulle træne frem mod en kamp søndag, hvor det handlede om æren.

- Havde vi mistet point, havde vi haft en kamp om et par dage, hvor vi kunne gå til den uden rigtig at have noget at spille om. Det havde været pisse irriterende at skulle bruge tid på det, siger Mæhle.

- Nu har vi brugt to år på at kvalificere os til det her, og det er nu, det gælder. Vi stod med det ene ben ude af turneringen, da de fik straffe, og jeg synes, at mange marginaler gik imod os. Men Iversen tog den, og så vendte vi bare det hele. Det kunne ikke være skrevet bedre. Det er bare fantastisk.

Andreas Skov Olsen nåede både at lægge op til 2-1-målet og score til 3-1 selv i et sublimt indhop.

- Det er det, som jeg kan. Jeg kan være med til at afgøre kampe, og det skete i dag. Så jeg er utrolig glad for at kunne hjælpe holdet til de vigtige tre point, siger den unge FC Nordsjælland-angriber.

Danmark møder Serbien på søndag i Trieste.

Attitude og sene indskiftninger giver dansk EM-håb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce