Bo Henriksen jubler: Alt klappede

Bo Henriksen havde masser at glæde sig over i 3-0 sejren over Silkeborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bo Henriksen jubler: Alt klappede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AC-manageren hæftede sig ved, at holdet fik skabt en defensiv base mod Silkeborg.

Silkeborg: Der har ikke været meget at juble over for AC Horsens i 2019, så glæden var ekstra stor, da 3-0 sejren over Silkeborg var en realitet. Det var ikke til at se, at det samme hold for en uge siden var heldig med kun at tabe med de samme cifre til FC Nordsjælland.

- Rent taktisk var vi dygtige. Lige så dårlige vi var mod FC Nordsjælland, lige så dygtige var vi mod Silkeborg. Det var klasse, sagde Bo Henriksen.

- Vi har haft stor fokus på at få skabt en defensiv base. Det lykkedes, fordi vi var velforberedte. Denne gang gav vi ikke otte chancer væk, og vi havde oven i selv muligheden for at lave mere end de tre mål, som det blev til, sagde Bo Henriksen.

Hans mandskab havde held til at lade Silkeborg lave fejlene, og så slog AC Horsens til på en stribe omstillinger.

- Alle har brug for gode oplevelser, og det fik vi mod Silkeborg. Det kan vi bygge videre på, sagde manageren.

Han benyttede Sivert Heltne Nielsen og Malte Kiilerich som nyt makkerpar i midterforsvaret. AC Horsens lejede i fredags Erhan Masovic, men serberens arbejdstilladelse er ikke faldt på plads, så derfor var han ikke med i truppen mod Silkeborg.

- Det kan godt være, at vi henter en mere til forsvaret, men det bliver svært at lave noget om til næste kamp oven på den præstation, vi så mod Silkeborg, sagde BO Henriksen.

Bo Henriksen jubler: Alt klappede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce