Cameroun indleder titelforsvar i Afrika med sejr

Benins angriber Mickael Pote scorede begge sit holds mål i 2-2-kampen mod Ghana. Her fejrer den 34-årige veteran sin udligning i anden halvleg.

Cameroun indleder titelforsvar i Afrika med sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 2-0-sejr på et næsten tomt stadion i Egypten satte Cameroun i gang med titelforsvar i afrikansk mesterskab.

Den forsvarende mester kom godt i gang med Africa Cup of Nations tirsdag, da Cameroun var i kamp for første gang i dette års udgave af turneringen.

Cameroun besejrede Guinea-Bissau 2-0, men de femdobbelte afrikanske mestre måtte inde på banen væbne sig med tålmodighed.

Første halvleg var uden scoringer, og først i det 66. minut lykkedes det Cameroun at komme foran 1-0.

Der var ikke mange tilskuere til kampen i Ismailia i Egypten, men de få på tribunerne kunne efter lidt over en time se Yaya Banana stige til vejrs og kraftfuldt heade Cameroun foran.

Minuttet efter blev Stephane Bahoken fra franske Angers sendt på banen for titelindehaveren, og angriberen skulle blot bruge to minutter, før han havde sendt bolden i nettet.

Efter et indlæg endte bolden hos Bahoken, der var helt umarkeret og dårligt kunne undgå at score til slutresultatet 2-0.

De øvrige hold i gruppen er Benin og Ghana, som delte point i tirsdagens sene kamp.

Veteranen Mickael Poté bragte Benin foran allerede efter to minutter, men Ghana fik udlignet ved Andre Ayew efter ni minutter, og tre minutter før pausefløjtet bragte Jordan Ayew Ghana foran med 2-1.

I kampens 64. minut udlignede Mickael Poté til slutresultatet 2-2.

Forinden havde Ghana fået udvist forsvarsspilleren John Boye for at trække tiden ud.

John Boye, der allerede havde fået et gult kort, gjorde sig i det 55. minut klar til at tage et frispark på egen banehalvdel, men flyttede sig for at lade en holdkammerat tage sparket, og det straffede dommeren med endnu et gult kort.

Africa Cup of Nations består af seks grupper, og alle hold har været i kamp en gang, når tirsdagens sene opgør er spillet.

Cameroun indleder titelforsvar i Afrika med sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce