Danmark fik flyvende start ved VM med gigantsejr: Næste opgave bliver langt sværere

Rasmus Lauge spillede med fuld udstråling og revn publikum med i Royal Arena. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019)

Danmark fik flyvende start ved VM med gigantsejr: Næste opgave bliver langt sværere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næste opgave er langt sværere - mod Tunesien i Herning på lørdag - dansk kæmpesejr 39-16 åbnede VM.

Analyse: Danmark er kommet flyvende fra start ved VM, især angrebsmæssigt. De danske målskytter var veloplagte fra starten, og angrebsmaskinen var velsmurt oven på den dårlige generalprøve mod Ungarn.

Chile var ikke en modstander, som Danmark kunne måle sig med, så vort forsvar blev testet for alvor, men begejstringen og gnisten sprang fra spillerne ud til tilskuerne, og det var netop den gnist, Mikkel Hansen talte om før kampen.

Med pauseføringen på 22-4 var Danmark på jagt efter alletiders danske rekordsejr på 47-12 over Australien ved VM i Sverige i 2011, men de mange udvisninger stoppede den danske opvisning.

Mikkel Hansen og Rasmus Lauge er værkførerne i den danske maskine sammen med vikaren Mads Mensah i playmakerrollen.

Mikkel Hansen har lagt sit sprudlende humør ind i sit håndboldspil og lagde nye længder til sin enorme popularitet. Hans sammenspil med Rasmus Lauge kan bære Danmark langt i turneringen.

Rasmus Lauge viste, at han har verdensklasse og diskede op med lækkerier, bl.a. afleveringer bag om ryggen. Når han er bedst, får han håndbold til at ligne kunst.

Mikkel Hansens problem: Når han ikke er med i forsvaret, mangler Danmark ham til at sætte de hurtige angreb i gang, men det gik fint for resten af holdet med frispilninger til hurtigløberne lige fra starten.

En af de største opgaver under forberedelserne har været at få højre back med i spillet, uanset om det var et venstrehåndsskud fra Nikolaj Øris eller en højrehåndsspiller, der skulle glide ind i kombinationerne. Han fik chancen fra starten og fik også lov at spille i forsvaret, men nåede ikke sit BSV-niveau.

Nikolaj Markussen blev klar efter sin forstuvede fod og blødning i foden. Han har stadig en jokerrolle og viste i glimt sin farlighed.

Morten Olsen var den store skudtrussel, da Danmark vandt OL-guld i Rio. Han har haft svært ved at komme til orde under træningen, men han er Danmarks bedste våben, når det handler om at afslutte simpelt, fordi han har et slangehug i håndleddet.

Danmark er stærkt kørende på fløjene med Lasse Svan og Hans Lindberg i højre side og Casper U. Mortensen og Magnus Landin i venstre side. De åbnede VM-festen med fuld musik. Der var virkelig fantasi i kontraspillet. Det lover for det publikumsvenlige danske spil i resten af turneringen.

Casper U. Mortensens otte mål i første halvleg var en trussel mod Nikolaj Jacobsens landskamprekord med 15 mål mod Grækenland i september 1998. Den har landstræneren foreløbig beholdt i mere end 20 år, og den holder længe endnu, fordi de danske fløje bytter plads i pausen. Derved holder han alle fløje varme.

Det lykkedes ikke helt at få de hurtige fløje sat i scene under EM. Det er en af opgaverne under VM. Den første forudsætning er, at bolværket - forsvar og målmand - fungerer, og Niklas Landin var tilbage i absolut topklasse.

På stregen er René Toft Hansen førstemand i lillebror Henrik Tofts fravær.

René Toft Hansen og Henrik Møllgaard startede som midterblokken i forsvaret, og de havde styr på tingene fra starten.

Simon Hald er ny mand og debutant i en slutrunde. Stregspillernes opgave er også at være midterblok i forsvaret, og det slider hårdt med de hårde nærkampe i begge ender. Det bliver dog langt hårdere i de næste kampe.

Anders Zachariassen er blevet hærdet i Flensburg/Handewitt, og selv om han ikke har Simon Halds størrelse, er han en snu ræv, der er blevet lært op af verdens bedste forsvarsspiller, svenskeren Tobias Karlsson.

Danmark fik den ønskede start mod en taknemmelig modstander, og starten har givet appetit på mere VM-håndbold på lørdag og de kommende to uger.

Danmark-Chile 39-16 (22-4)

VM i håndbold

Mål for Danmark: Casper U. Mortensen 8, Mikkel Hansen 7, Lasse Svan 4, Rasmus Lauge 4, Nikolaj Markussen 3, Simon Hald 3, Hans Lindberg 3, Morten Olsen 2, Magnus Landin 1, Anders Zachariassen 1, René Toft Hansen 1, Henrik Møllgaard 1, Nikolaj Øris.

Kampens bedste spiller: Casper U. Mortensen.

Danmark-Chile: Tommy Poulsens karakterer til de danske spillere
10 Mikkel Hansen - Man of the Match.

10 Rasmus Lauge

10 Niklas Landin

10 Lasse Svan

10 Casper U. Mortensen

7 René Toft Hansen

7 Simon Hald

7 Henrik Møllgaard

7 Hans Lindberg

4 Jannick Green

4 Morten Olsen

4 Magnus Landin

4 Nikolaj Markussen

4 Anders Zachariassen

4 Mads Mensah

4 Nikolaj Øris Nielsen

De danske oversiddere var:

Martin Larsen, Henrik Toft Hansen og Johan Hansen.

Karakterskalaen: -03; Uacceptabel præstation 00: Meget svag 02: Under niveau 4: Godkendt 7: Stærk indsats10: Fremragende. 12: International klasse

De seneste mestre
København: Her følger en liste over de seneste 10 vindere af turneringen:* 2017: Frankrig.* 2015: Frankrig.* 2013: Spanien.* 2011: Frankrig.* 2009: Frankrig.* 2007: Tyskland.* 2005: Spanien.* 2003: Kroatien.* 2001: Frankrig.* 1999: Sverige./ritzau/

Danmark fik flyvende start ved VM med gigantsejr: Næste opgave bliver langt sværere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce