Dansk verdensetter dropper Wimbledon for juniorer

Clara Tauson satser på en seniorturnering i Sverige i stedet for Wimbledons juniorturnering i år. (Arkivfoto).

Dansk verdensetter dropper Wimbledon for juniorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Clara Tauson har taget mod et wildcard til en WTA-turnering og deltager ikke i Wimbledons juniorturnering.

Tennisspilleren Clara Tauson stiller ikke til start i dette års juniorturnering i Wimbledon.

Den 16-årige dansker har droppet den store turnering syd for London for at stille op til en WTA-turnering i svenske Båstad, hvor Tauson har fået tildelt et wildcard.

Det fortæller sportschefen i Dansk Tennis Forbund, Jens Anker Buus Andersen, til TV2 Sport.

- Det var en svær beslutning. Clara ville rigtig gerne have spillet Wimbledon, men hun har haft lidt svært ved at få tildelt wildcards til de her WTA-turneringer.

- Det ville måske være en større oplevelse at spille Wimbledon. Men hun har jo prøvet at spille Wimbledon før, så valget faldt på Båstad, siger Jens Anker Buus Andersen til TV2 Sport.

I Båstad er der modsat juniorturneringen i Wimbledon vigtige WTA-ranglistepoint på spil.

I øjeblikket indtager Tauson en placering som nummer 368 i verden på WTA-ranglisten.

Tidligere på året vandt den danske teenager Australian Open for juniorer. Hun topper juniorernes verdensrangliste.

Wimbledon spilles i år fra 1. til 14. juli.

Dansk verdensetter dropper Wimbledon for juniorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce