Danske golfkvinder holder sig til i toppen i Australian

Nanna Koerstz Madsen er bedst placerede dansker før sidste runde i golfturneringen Australian Ladies Classic Bonville.

Danske golfkvinder holder sig til i toppen i Australian

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen kan øjne en topplacering i Australien.

På Bonville Golf Resort i Australien kæmper to danske golfspillere med om topplaceringerne.

Før sidste runde er både Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen en del af topfeltet i Ladies European Tour-turneringen Australian Ladies Classic Bonville.

Det står klart efter tredje runde, der blev spillet natten til lørdag dansk tid.

Nanna Koerstz Madsen er bedst placerede dansker på niendepladsen. Hun lavede tre birdies og tre bogeys og gik tredje runde i par.

Samlet er hun et slag under par, hvilket er fem slag dårligere end svenskeren Madelene Sagström, der fører turneringen før sidste runde natten til søndag dansk tid.

En plads under Madsen - på en delt tiendeplads - finder man Nicole Broch Larsen. Efter en svag første runde og en stærk anden runde gik hun tredje runde i par.

Samlet er hun også i par før sidste runde.

Nanna Koerstz Madsen ligger på verdensranglistens 229.-plads. Nicole Broch Larsen er nummer 164.

Danske golfkvinder holder sig til i toppen i Australian

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce