Efter mødet med AC: Overliggeren stod i vejen for VB-sejr i Horsens

Sergiy Gryn og VB spillede torsdag ude mod AC Horsens, mens det allerede søndag gælder hjemmekampen mod AGF. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Efter mødet med AC: Overliggeren stod i vejen for VB-sejr i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VB spillede torsdag 0-0 ude mod AC Horsens efter kamp med en halvleg til hvert hold.

Horsens: Det sluttede uden mål, da AC Horsens og Vejle Boldklub skærtorsdag mødtes på Casa Arena i Horsens.

Det var en fair udgang på en kamp, som VB sad på i første halvleg, mens AC Horsens var bedst efter pausen.

Torsdag mødtes nedrykningspuljens to andre hold i Aarhus, og det endte med AGF-sejr på 2-1 over Sønderjyske, og dermed er der lagt op til en dramatisk afslutning på nedrykningspuljen, der fortsætter søndag.

AC Horsens-manager Bo Henriksen rykkede lidt rundt på brikkerne i forhold til klubbernes møde seks dage tidligere i Vejle.

Søren Reese forårsdebuterede og trådte ind i det centrale forsvar, og desuden gik Peter Nymann ind i bagkæde i stedet for Frederik Mortensen. Fremme fik Nicolai Brock-Madsen plads ved siden af Kasper Junker, mens Michael Lumb måtte en tur på bænken.

Hos VB genvalg træner Constantin Galga til de 11, som spillede i Vejle.

Sousa ramte overliggeren

Første afslutning kom fra VB-mandskabet, da Allan Sousa forsøgte sig direkte på frispark, men brasilianeren sendte et halvsløjt forsøg af sted fra en ellers udmærket position tre-fire meter uden for AC Horsens' straffesparksfelt.

De første 12-15 minutter sad VB på spillet, og det kastede en god kontra-chance af sig, da Allan Sousa kom af sted i højre side, men inde foran mål fik Melker Hallberg afsluttet lige på AC Horsens-målmand Matej Delac.

AC Horsens kom i løbet af den første halve time ikke frem til noget som helt af betydning. Det blev til et par frisparks-indlæg, som dog ikke voldte gæsterne problemer.

VB virkede farligere og var efter en halv times tid tæt på føringsmålet. Hjemmeholdets Hallur Hansson begik frispark mod den tidligere AC-topscorer Kjartan Finnbogason et par meter uden for horsensianerne straffesparkfelt, og Allan Sousa sparkede frisparket på overliggeren.

AC Horsens' første afslutning kom i første halvlegs tillægstid, da Kasper Junker kom igennem og sparkede hårdt, men afslutningen sad lige på VB-målmand Thomas Hagelskjær, som ad to omgange fik styr på kuglen.

AC Horsens kom tættere på

AC Horsens kom mere aggressivt ud til anden halvleg og satsede mere fremad banen.

Det var da også hjemmeholdet, som kom til anden halvlegs første mulighed. Nicolai Brock-Madsen kom af sted på en dyb bold, og Brock-Madsen fik afsluttet mod en fremstormende Thomas Hagelskjær, men AC Horsens-angriberens spark sad lige på VB-keeperen.

Generelt kom AC Horsens med en hel del mere i anden halvleg, og horsensianerne var tæt på at komme foran. Det skete efter et frisparks-indlæg fra Bjarke Jacobsen, som Søren Reese kom først på, og Reeses hovedstød tog den ene opstander og sprang i spil igen.

VB var imodsætning til i første halvleg sjældne gæster i AC Horsens' straffesparksfelt, og udover et indlæg Kjartan Finnbogason kom for sent frem til, skabte VB ikke det store.

I anden halvleg virkede AC Horsens generelt farligst, og Kasper Junker fik kampens sidste afslutning i dommerens tillægstid, men Junker sparkede forbi mål.

Både AC Horsens og VB spiller igen om få dage, søndag 21. april.

AC Horsens får besøg af Sønderjyske, mens VB også spiller hjemme, når det gælder den østjyske klassiker mod AGF.

Efter mødet med AC: Overliggeren stod i vejen for VB-sejr i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce