Efter sejr over Varde: Hedensted tæt på at redde sig

Sebastian Bruhn var kampen spiller i Hedensted og manden bag to af målene. Foto: Dorte Adelfred.

Efter sejr over Varde: Hedensted tæt på at redde sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flot sejr på 3-1 til Hedensted over Varde betød, at Hedensted fik slået et hul ned til bundholdene og B1913.

Hedensted: Hedensted fik slået et hul ned til bundholdene i danmarksserien med en sejr på 3-1 over Varde.

I sæsonstarten blev Hedensted spillet ud af banen af Varde og tabte 4-0. Det burde have været 8-0. Nu har Hedensted slået Varde to gange.

- Vi satsede på nogle andre dyder, end Hedensted er kendt for, sagde Hedensteds træner Kasper Adelfred.

- Vi lagde vægt på omstillinger og fik mange store chancer. Vi havde kampen otte største chancer, men Varde have 70 procent af spillet, sagde træneren. Varde har haft en del modgang på det seneste og virkede frustreret.

Nikolaj Søgaard bragte Hedensted foran 1-0 på en frispilning fra Mikkel Thisgaard efter 18 minutter.

Sebastian Bruhn øgede til 2-0 fire minutter efter pausen, og det blev 3-0 ved Mirsad Suljic på en frispilning fra Sebastian Bruhn.

Derefter satsede Varde alt og fik straffespark, dømt for hands mod Nicolai Givskov. Niclas Holm, barnebarn til den gamle EfB'er Kjeld Holm, der var professionel i Sverige, scorede.

- Det var en god skalp for os, sagde Kasper Adelfred. Nu er vi seks points foran B1913 og har bedre målscore. Vi møder selv B1913 i den sidste kamp, men vil gerne have det hele afgjort mod Otterup.

Sebastian Bruhn var kampens bedste spiller. Desuden var Kristian Bonde god som højre stopper, og Jeppe Asmussen var en fuldgod erstatning for Ronni Bagge.

Varde havde den tidligere Esbjerg-spiller Anders Egholm med fra starten.

Hedensted-Varde 3-1 (1-0)

Danmarksserien

Mål: 1-0 Nikolaj Søgaard (18.), 2-0 Sebastian Bruhn (49.), 3-0 Mirsad Suljic (72.), 3-1 Niclas Holm (84.)

Efter sejr over Varde: Hedensted tæt på at redde sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce