Aastrand håber på guld efter bronze: Kan blive rigtig godt

Emma Aastrand Jørgensen skaffede Danmark den tredje medalje ved European Games.

Aastrand håber på guld efter bronze: Kan blive rigtig godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Emma Aastrand Jørgensen vandt bronze i 500 meter enerkajak ved European Games.

Så er Danmark oppe på tre medaljer ved European Games i Minsk.

Emma Aastrand Jørgensen lagde nemlig ud med at vinde bronze i 500 meter enerkajak, da hun torsdag morgen roede den første af sine i alt fire finaler samme dag.

Danskeren havde et mål om at komme i top-5 i finalen, men det viste sig altså at være en beskeden ambition for løbet.

- Jeg ville ikke lægge for meget pres på mig selv. Det er mere afslappende, end hvis jeg sagde, at jeg ville vinde løbet. Men der er også mange gode piger, der vil det lige så meget som mig.

- Det er super rart med en medalje. Det giver noget ro frem mod VM (i august, red.). Jeg tror, at det var fordi, jeg håndterede modvinden bedre end nogle af de andre, siger Emma Aastrand.

Ved 250 meter-mærket lå hun nummer tre, og hun var ikke for alvor truet bagfra, da hun krydsede målstregen. Omvendt var hun heller ikke tæt på første- eller andenpladsen.

Guldet gik til Volha Khudzenka fra Hviderusland, sølvet til Ungarns Danuta Kozak. Sidstnævnte sluttede 0,81 sekunder foran danskeren, der havde 1,2 sekunder ned til fjerdepladsen.

Mindre end en time senere var Aastrand igen en del af en finale i 500 meter firerkajak sammen med Line Langelund, Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen.

Kvartetten var aldrig i nærheden af en medalje og sluttede på syvendepladsen. På forhånd havde Aastrand udtrykt et mål om en placering i top-6. Ungarn snuppede guld foran Hviderusland og Polen.

Klokken 13.20 skal Emma Aastrand ud i 200 meter enerkajak-finalen, hvor hun satser på at hente en medalje.

Hun sejrede også i sit indledende heat onsdag, og hvis det flasker sig, tror hun på guldet.

- I Europa skal jeg være i top-3 på 200 meter. Jeg føler mig rigtig klar, så hvis jeg rammer den fra start, kan det blive rigtig godt, siger Aastrand.

Slutteligt skal hun ud på 5000 meter-distancen klokken 15. René Holten Poulsen skal det samme hos mændene umiddelbart efter.

Tidligere ved European Games har Danmark vundet bronze for hold i bueskydning, og bordtennisspilleren Jonathan Groth snuppede onsdag sølv i single.

Aastrand håber på guld efter bronze: Kan blive rigtig godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce