FC Fredericia overraskede og vandt i Vejle

FC Fredericia spillede onsdag aften lokalopgør på Vejle Stadion. Foto: Mette Mørk

FC Fredericia overraskede og vandt i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Fredericia vandt fortjent 1-0 i onsdagens lokalopgør på Vejle Stadion.

Vejle: FC Fredericia vandt onsdag aften lokalopgøret på Vejle Stadion med 1-0 over VB.

Der kan ikke pilles ved FC Fredericias sejr, da fredericianerne kampen igennem spillede bedst og skabte de fleste og største chancer.

Kampen begyndte med FC Fredericia mest på bolden, og der gik færre end tre minutter, inden gæsterne kom til en enorm mulighed. Kristian Kirkegaard endte helt alene med VB-målmand Indy Goothuizen, og den direkte duel kom Goothuizen bedst ud af, da han fik lappen på Kirkegaards afslutning.

Tre-fire minutter senere var det hjemmeholdets tur til at brænde en kæmpe chance. VB satte et fint angreb op, og Diego Montiel fik smidt bolden ind i panden på en helt fri Lucas Jensen, som fra få meters afstand formåede at heade bolden forbi mål.

Dermed var det ikke slut med chancerne. Efter 12 minutter kom den næste, og den faldt til FC Fredericia, da angriberen Steven Enna var alene med Goothuizen, og også ved den lejlighed vandt Goothuizen den direkte duel med en FC Fredericia-angriber, men denne gang var gæsterne først over riposten. Agon Mucolli sendte bolden på tværs til Kristian Kirkegaard, som var nært hold scorede uden chancen for VB-målmanden.

Umiddelbart efter blev VB svækket, da anfører Jacob Schoop udgik med en fodskade.

FC Fredericias føringstræffer og Schoops skade virkede til at ryste hjemmeholdet.

Første efter en halv times tid fik VB-mandskabet sat noget sammen. Diego Montiel satte Sergiy Gryn op, men ukrainerens afslutning ramte en FC Fredericia-spiller på vej ud. På det efterfølgende hjørnespark opstod der en kæmpe mulighed til samme spiller, men Gryn fik tæt på mål skovlet bolden over mål.

Generelt var FC Fredericia klart bedst i første halvleg, men VB havde i tillægstidens første minut en stor mulighed, da Diego Montiel fik godt træf på bolden, men svenskeren sparkede over mål.

Anden halvleg åbnede temmelig hektisk, og det faldt tidligt et par halve chancer i begge ender, men der manglede appel i afslutningerne.

VB havde svært ved at sætte et ordentlig pres ind.

Efter en halv snes minutter var det tæt på 2-0 til gæsterne, da Agon Mucolli fik driblet sig fri i VB's straffesparksfelt, men Indy Goothuizen halvklarede afslutningen, og VB'erne fik sparket ud til hjørnespark.

Også anden halvlegs anden store mulighed faldt til FC Fredericia. Denne gang var det Steven Enna, som endte alene med VB-målmanden, men igen trådte Goothuizen til som redningsmand på et tidspunkt, hvor det sejlede gevaldigt for VB-mandskabet.

VB skabte stort set intet på en dag, hvor de offensive folk leverede langt under niveau. FC Fredericia havde i anden halvleg udmærket kontrol over tingene, og selvom FC Fredericia-folkene mod slutningen så trætte ud, lykkedes det aldrig VB at få sat gæsterne under pres.

FC Fredericia spiller igen om en uge, når det gælder udekampen mod Viborg.

FC Fredericia overraskede og vandt i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce