Fifa-toppen skal stemme om nyt klub-VM

Real Madrid har løftet trofæet som vinder af VM for klubhold de seneste tre år.

Fifa-toppen skal stemme om nyt klub-VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM for klubhold kan blive udvidet til 24 deltagende hold, hvis Fifa vedtager tiltaget på et møde i Miami.

Det er ikke kun udvidelsen af VM i fodbold 2022, der kan blive så godt som vedtaget på et møde i Miami fredag.

Fifa Council, der er det øverste beslutningsorgan i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), skal også drøfte og stemme om en udvidelse af klub-VM.

Bliver forslaget om den nye turnering vedtaget, vil der fremover være plads til 24 hold i turneringen, som de seneste seks år er vundet af et europæisk hold.

I en 17 sider lang rapport, som er sendt til de 37 medlemmer af Fifa Council, og som nyhedsbureauet AFP har set, kan den nye turnering blive afholdt første gang i juni og juli 2021.

Turneringen skal i så fald erstatte Confederations Cup for landshold, som plejer at blive afviklet året før VM-slutrunden.

2021-udgaven af VM for klubhold vil fungere som en test.

Forslaget har mødt kritik fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), som mener, at Fifa mangler gennemsigtighed og dialog om tiltaget.

Uefa har opponeret mod at stemme om den nye turnering.

Uefa havde oprindeligt søgt om 12 pladser i turneringen, men vil kun få tildelt 8 pladser, hvis planen om den nye struktur bliver godkendt.

De sydamerikanske klubber vil få seks pladser, mens Afrika, Asien, Nord- og Mellemamerika hver får tre hold med i turneringen.

Endelig vil et enkelt hold fra Oceanien modtage en invitation.

De 24 hold bliver placeret i otte grupper af tre hold. De otte gruppevindere går videre til kvartfinalerne.

Ifølge Fifa-rapporten er 90,4 procent af de 211 medlemslande i forbundet tilhængere af ideen om en ny klubturnering, mens 60 procent støtter strukturen med 24 hold.

Det vides endnu ikke, hvordan turneringen skal finansieres.

Fifa-toppen skal stemme om nyt klub-VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce