Godt nyt: Nøgle-angriber snupper to år mere i VB

Kjartan Finnbogason fortsætter i Vejle Boldklub og er nu på kontrakt i klubben til sommeren 2021. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Godt nyt: Nøgle-angriber snupper to år mere i VB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kjartan Finnbogason forlænger sin aftale med Vejle Boldklub og er på kontrakt i klubben til sommeren 2021.

Vejle: Vejle Boldklub og Kjartan Finnbogason forlænger samarbejdet.

Klub og spiller har nu papir på hinanden yderligere to år, til sommeren 2021.

Islændingen, som i begyndelsen af juli fylder 33 år, kom i vinterpausen til Vejle efter et halvt år i ungarsk fodbold og var udset til en nøglesperson i VB's bestræbelserne på at holde sig i Superligaen. Det mislykkedes som bekendt med Kjartan Finnbogason i skurkerollen, da han i den afgørende kamp mod Hobro misbrugte et straffespark.

Den tidligere AC Horsens-angriber spillede dog generelt et tilfredsstillende forår og scorede fem gange i 11 kampe.

- Det er et fint mål-snit, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub, og fortsætter:

- Og så har han haft stor betydning for os på grund af den lederrolle, han har taget, og det gælder både på og udenfor banen. Det havde høj prioritet for os at få forlænget med Finnbogason.

Jeg er helt sikker på, at han ikke er for fin til at spille i 1. division og yde det, der skal til, så vi kommer tilbage i Superligaen.
Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub

Var topscorer i 1. division

Desuden påpeger Jacob Krüger, at Kjartan Finnbogason tidligere i karrieren spillede 1. divisionsfodbold med AC Horsens, og dermed er han en spiller, som kender landets næstbedste række.

- Jeg er helt sikker på, at han ikke er for fin til at spille i 1. division og yde det, der skal til, så vi kommer tilbage i Superligaen, siger Jacob Krüger.

Kjartan Finnbogason har tidligere i karrieren vist, at han formår at lave mål i 1. division. I sæsonen 2015/16 scorede Finnbogason 18 gange for AC Horsens og endte som den mest scorende spiller i den næstbedste række.

I alt spillede Kjartan Finnbogason fire sæsoner i AC Horsens, inden han i sommeren 2018 skiftede til den ungarske klub Ferencvaros. Skiftet blev dog aldrig nogen succes, og efter et halvt år fik han ophævet sin kontrakt og lavede i stedet en med Vejle Boldklub, og den er altså nu forlænget.

Godt nyt: Nøgle-angriber snupper to år mere i VB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce