Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Griezmann holder liv i Atleticos CL-håb med saksespark

Antoine Griezmann scorede til 1-0 på saksespark.

Griezmann holder liv i Atleticos CL-håb med saksespark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Atlético Madrid har fortsat chancen for at avancere i Champions League efter sejren hjemme over Roma.

Den spanske klub Atlético Madrid holder liv i håbet om avancement fra gruppespillet i Champions League, hvor klubben de seneste fire sæsoner er nået frem til mindst kvartfinalen.

Madrid-klubben var pisket til at vinde hjemmekampen over Roma, og det skete med en 2-0-sejr efter blandt andet et saksesparksmål af Antoine Griezmann midtvejs i anden halvleg.

Dermed har Atlético seks point på tredjepladsen i gruppe C, mens Roma bliver på otte point på andenpladsen. Chelsea vandt tidligere onsdag med 4-0 ude over Qarabag og har med ti point kurs mod gruppesejren.

For at snuppe andenpladsen skal Atlético dog selv vinde den sidste gruppekamp ude over Chelsea, samtidig med at Roma maksimalt får uafgjort hjemme mod Qarabag.

Antoine Griezmann har haft svært ved at finde vej til netmaskerne på det seneste, men da det endelig skete onsdag aften, var det med manér.

Angel Correa blev spillet fri ved baglinjen og sendte bolden ind foran mål, hvor franske Griezmann akrobatisk saksesparkede bolden i mål til 1-0 efter 69 minutter.

Griezmann havde også en fod med i spillet ved målet til 2-0 fem minutter før tid. Han spillede Kévin Gameiro fri i dybden på kanten af offside, og ligeledes franske Gameiro afdriblede målmanden og scorede sikkert.

Kort forinden var Roma blevet reduceret til ti mand ved udvisningen af Bruno Peres. Romerne står dog stadig med de bedste kort på hånden i kampen om avancement på sidste spilledag 5. december.