Groth indleder VM i bordtennis med tre klare sejre

Jonathan Groth gjorde rent bord med tre sejre ved VM tirsdag.

Groth indleder VM i bordtennis med tre klare sejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonathan Groth vandt tirsdag to singlekampe ved VM med 4-0 i sæt. Også i double er han videre i Budapest.

Danmarks bedste bordtennisspiller, Jonathan Groth, har fået en fremragende start på hovedturneringen ved VM i Budapest.

Tirsdag trådte han ind i turneringen med to sejre i single samt en i double.

Groth levede først op til favoritværdigheden ved at slå russeren Vildan Gadiev med 4-0 i sæt i første runde.

De danske sejrscifre lød 11-8, 11-9, 11-4, 15-13.

Groth nappede de tre første sæt, inden fjerde sæt blev en mere nervepirrende omgang.

Russeren afværgede en stribe matchbolde, inden Groth til sidst sikrede sejren i fire sæt.

Senere tirsdag aften vandt Groth i anden runde over tjekken Pavel Sirucek. Igen blev det 4-0 i sæt, og denne gang lød cifrene 11-9, 11-9, 11-8, 11-7.

Dermed er Groth blandt de 32 spillere, der er tilbage i turneringen inden næste runde.

Derimod er Anders Lind ude af singlerækken efter et nederlag på 1-4 i sæt mod slovakken Yang Wang. Sidstnævnte vandt med cifrene 11-9, 9-11, 11-8, 11-4, 11-7 i første runde.

Hovedturneringen i single er en knock out-turnering med 128 spillere, som man kender det fra tennissportens grand slam-turneringer. Det kræver syv sejre på stribe at blive verdensmester i den ungarske hovedstad.

Også i herredouble er Groth altså videre. Sammen med sin engelske makker Liam Pitchford slog han belgierne Robin Devos og Cedric Nuytinck med sætcifrene 9-11, 11-9, 11-8, 11-7, 11-7.

Til gengæld tabte Anders Lind og Tobias Rasmussen deres kamp med 0-4 i sæt til et japansk par.

Groth og Pitchford spiller ottendedelsfinale onsdag.

Groth indleder VM i bordtennis med tre klare sejre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce